Sjældne bier summer på populær, nyudsprunget blomstermark

En kortlægning af bier i den nye byskov på Amager viser, at der findes 31 arter, og at fire af arterne er sjældne i Danmark.

Har man havesaks og bastbånd liggende i skuret, så er det nu, at man kan finde det frem og køre forbi Selinevej på Amager. 

Her er områdets valmuer, kornblomster og morgenfruer nemlig ved at springe ud, og det er ganske gratis at plukke af dem. 

I 2017 blev blomstermarken en bragende succes for både haveentusiaster og instagrammere, der tog selfies til sociale medier. 

Men det er ikke kun københavnerne, der nyder godt af det smukke syn. 

Fire sjældne biarter summer

En kortlægning fra Københavns Teknik- og Miljøforvaltning viser, at også bierne nyder godt af området, der er en del af Amagers nye byskov. 

Hele 31 arter af vilde bier lever på stedet, og særligt positivt er det, at også fire sjældne af slagsen summer over engen.

Det drejer sig om torbier, plettede panserbier, tagrørsmaskebier og ærtehvepsebier.

- Vi ved jo, at der er mange bier i området, fordi de godt kan lide de tørre sydvendte skrænter herude.  Og i det hele taget er mange blomster med til at understøtte alle bestøvende insekter, så området har været med til at gøre naturen lidt bedre lige her, siger Anna Gert Ellerbæk, der er beplantningsudvikler i Københavns Kommune, til TV 2 Lorry. 

Her bygger sjældne bier rede

De fleste danske biarter bygger rede i jorden, mens andre bruger udhulinger i naturen. De fire nyfundne sjældne arter har hver deres præference for en god bolig:

  • Tornbien er så sjælden, at den først blev registreret i Danmark i 2008, og den er ny i distriktet Nordøstsjælland. Bien bruger tomme sneglehuse som rede.
  • Tagrørsmaskebien har rede i hule tagrør og såkaldte ”cigargaller” i tagrørene, som er dannet af stor cigargalle-fritflue.
  • Plettet panserbi laver hverken rede eller samler proviant til sit afkom, men lægger i stedet sine æg i andre biers rede. Den bruger den mere almindelige gulsporet gnavebi som vært.
  • Ærtehvepsebien lægger også sine æg i andre biers rede. Den bruger ærtejordbien som vært.

Borgmester lover at passe på dyrene

Bierne - både landbrugets og de vilde - har i al almindelighed fået sværere livsbetingelser i Danmark, har TV 2 Lorry tidligere fortalt. 

Den nye rapport peger dog på nogle simple skridt, kommunen kan tage for at understøtte bestandens redemuligheder i byskoven, og forvaltningen er opsat på at skabe gode vilkår for de bevingede pollenspredere, oplyser man i en pressemeddelelse:

- Det er godt, at vi kan træde til, når vi finder truede arter. Derfor fokuserer vi på, at træerne i byskoven er nogle, som kan understøtte bestanden af biarter, så de truede af dem kan få et frirum, udtaler den stedfortrædende teknik- og miljøborgmester, Karina Vestergård Madsen (Enhedslisten).

-  Vi skal aldrig glemme, at København også er hjemsted for dyr, og det skal vi selvfølgelig tage os af, siger hun. 

Sådan så Amagers blomstereng ud i 2017. Mellem blomsterne er en masse træer plantet, som i fremtiden vil udgøre en ny byskov. 
Sådan så Amagers blomstereng ud i 2017. Mellem blomsterne er en masse træer plantet, som i fremtiden vil udgøre en ny byskov. 
Foto: Scanpix

Tørken gjorde skade på blomstermark

Man vil fra forvaltningens side få skoven til at have en positiv effekt på bierne - blandt andet ved at sørge for mange blomstrende træer.

Herunder frugttræer, tjørn, pil og andre gode nektar- og pollenkilder, oplyser man.  

Selve blomsterengen er ikke etableret for biernes skyld - men for at give jorden næring til den fremtidige skov, der er ved at blive plantet på arealet. 

Lægger man vejen forbi blomsterengen i nær fremtid, skal man forberede sig på en anden naturoplevelse end i 2017, hvor området var et decideret blomsterhav i blå, røde og gule nuancer.

Blomsterne vil i år være mere spredte og dække et mindre areal end tidligere, da tørken sidste år har haft store konsekvenser for naturen, oplyser Københavns Teknik- og Miljøforvaltning. 

Blomstereng bliver til Amagers nye byskov


​​​​

  • Skoven er en del af træprioriteringsplanen, som skal sikre, at der plantes 100.000 flere træer i København frem mod 2025.
    ​​​
  • Skoven etableres på området ved Kalvebod Miljøcenter på Selinevej. Området bagved byskoven benyttes stadig til deponi og affaldssortering, hvilket kan ses, hvis man besøger området. Dette har ingen dog betydning for selve byskoven, da den bliver plantet i ny ikke forurenet jord.
     
  • Den færdige skov kommer til at dække et område på omkring 14 hektar.
    ​​​​
  • Teknik- og Miljøforvaltningen planter i den forbindelse cirka 25.000 træer i området.

Kilde: Københavns Kommune

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik