Sjælden hestefødsel i Nordsjælland: "Det er et mirakel"

I Øerne ved Helsingør priser Iben Dolriis sig lykkelig over det sjældne syn uden for hendes vindue.

Iben Dolriis har denne sommer oplevet et mindre mirakel.

Den 62-årige hesteejer havde gennem længere tid gået og ventet i spænding på, at hendes 15 år gamle islandske hoppe Hamingja skulle fole, som det hedder, når heste føder.

Efter cirka 11 måneders venten skete det så. Hamingja fødte en lille hoppe på årets længste dag den 21 juni klokken 00:30 på Stutteri Solløkke i Øerne ved Helsingør.

Dette var i sig selv et mindre mirakel for den lykkelige hesteejer. Men det kunne på ingen måde sammenlignes med det, der skete i timerne, der fulgte.

"Dyrlæger havde aldrig oplevet lignende"

Stik imod Iben Dolriis' og dyrlægernes forventninger fødte Hamingja nemlig også en hingst, og så var der lige pludselig tale om et sæt tvillinger.

Ifølge Iben Dolriis er det meget sjældent, at tvillingeføl overlever. Men her to måneder efter lever tvillingeparret i allerbedste velgående.

- Jeg har forhørt mig med tre dyrlæger, og de har aldrig oplevet lignende. Normalt overlever begge ikke, siger Iben Dolriis.

Billedet her er taget syv timer efter fødslen.
Billedet her er taget syv timer efter fødslen.
Foto: Privatfoto

Hun fortæller, at Hamingja var blevet scannet inden fødslen, men at scanningen ikke havde vist nogen tegn på tvillinger.

- Det er faktisk lidt af et mirakel, at de begge er blevet sunde og raske, siger hun.

Ifølge dyrlæge Camilla Gyrhs fra dyrelægegruppen Laugø er det ikke unormalt, at heste blive drægtige med tvillinger.

- Men det er meget sjældent, at de begge er friske og vellykkede efter en fødsel. De bliver tit skrantede, får lettere sygdomme og bliver mindre, siger Camilla Gyrhs.

Klemmer den ene ihjel

Derfor prøver man så vidt muligt også at undgå tvillingefødsler.

- Når heste er drægtige med to, går man på et tidligt stadie ind og klemmer ægget på ene, så den dør. På den måde er der større chance for, at man får et levedygtigt føl, siger Camilla Gyrhs.

Hun fortæller, at mange hesteejere i dag betaler tusindvis af kroner for at få deres heste insemineret.

- Så for ikke at risikere, at de står tilbage uden et raskt føl, vælger mange at få fjernet den ene tvilling. Det er jo ikke ligesom i gamle dage, hvor man bare trak den med over til naboens hingst og fik den bedækket. Der bliver i dag brugt mange penge på inseminering og undersøgelser, siger hun.

I Øerne ved Helsingør priser Iben Dolriis sig lykkelig over det sjældne syn uden for hendes vindue, hvor det ni uger gamle tvillingepar traver rundt i folden.

Hoppen har hun givet det islandske navn Óskamey, som betyder ’en pige, man har ventet på’. Og hingsten hedder Óskasteinn, hvilket betyder ’en ønskesten’. 

 
 
Foto: Privatfoto
 
 
Foto: Privatfoto

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik