Søren Jacobsen gjorde et overraskende fund, da han torsdag i sidste uge fra båden H4 Regina lidt syd for Helsingborg hev det garn op, han dagen forinden havde sat ud.
Vist var der rødspætter i garnet, men også en haj med et udseende, han ikke før havde set.
- Det sker fra tid til anden, at vi får en haj i garnet. Det er oftest rødhajer og i sjældne tilfælde pighajer. Så da jeg så hajen, troede jeg, at det måske var en lille pighaj, siger Søren Jacobsen.
Men ved nærmere eftersyn kunne Søren Jacobsen konstatere, at han ikke før havde set en haj som denne.
De funklende pletter på ryggen af den omtrent 60 centimeter lange haj fik ham til at genoverveje, om han skulle sætte den fri igen. I stedet besluttede han sig for fra båden at ringe til Øresundsakvariet i Helsingør.
- Da de hører om hajen fra min beskrivelse, siger de til mig, at de er meget interesserede i at overtage den, siger Søren Jacobsen.
Øresundsakvariets personale mente nemlig, at der meget vel kunne være tale om den sjældne stjernehaj.
Derfor lagde Søren Jacobsen hajen i en mindre tank, han tidligere har fået netop af biologerne på Øresundsakvariet og sejlede haj og rødspættefangst tilbage til Helsingør.
Kun registreret én gang tidligere
Tilbage på land var museumschefen for Øresundsakvariet og marinebiolog Jens P. Jeppesen spændt på at se, om der virkelig kunne være tale om den sjældne hajtype.
- Vi var i den grad oppe at køre, da vi fandt ud af, at det var en stjernehaj, for sådan en ser man meget sjældent i Øresund. Så den tog vi meget gladeligt imod, siger Jens P. Jeppesen.
Søren Jacobsen havde fået hajen i sit garn på omkring 30 meters dybde. Desværre var hajen hårdt medtaget, muligvis fra dens forsøg på at kæmpe sig fri af garnet, men skaderne på hajens sider kan den også have fået tidligere.
- Den var slemt tilredt, da vi fik den. Men hajen er så sjælden, at vi gjorde alt, hvad vi kunne for at behandle den, siger Jens P. Jeppesen.
STJERNEHAJEN
Stjernehajen med den latinske betegnelse Mustelus asterias tilhører glathajfamilien.
Den kan blive op til 1,5 meter lang og leve op til 16 år.
Hajens føde består primært af mindre skaldyr som krebs og hummere. Den lever i vand på ned til 200 meters dybde.
Stjernehajen er udbredt i Nordsøen, langs Atlanterhavskysten ned til Marokko samt i Middelhavet. Den er meget sjældent i Øresund.
Ifølge International Union for Conservation of Nature er stjernehajen ikke truet.
Faktisk er stjernehajen kun registreret én gang før i Øresund. Det var i 2003 ved Kastrup.
Derfor satte marinebiologerne straks i gang med behandlingen i et forsøg på at få hajen til at overleve.
- Normalt kan vi få dem til at overleve ved at give dem antibiotika, men stjernehajen var desværre for hårdt medtaget, siger Jens P. Jeppesen.
Efter et par dage i behandling døde hajen i Øresundsakvariet.
- Det kan vi selvfølgelig godt ærgre os over, for det havde været lidt af en scoop af have den i live i akvariet, indtil den ville være rask nok til at kunne sættes fri, siger Jens P. Jeppesen.
Kan ses frem til juleferien
Men selvom det ikke lykkedes at helbrede den sjældne haj, så kan museumschefen dog glæde sig over, at de nu har et eksemplar at fremvise for besøgende gæster.
- Vi har nu frosset den ned, så folk kan komme forbi og se, hvordan den ser ud, siger han.
Skulle man have lyst til at se stjernehajen, så har Øresundsakvariet åbent frem til den 3. december, hvorefter museet lukker ned i frem til starten af februar, mens der opsættes nye akvarier.
Hajer i Øresund
Går man rundt og tror, at hajer er noget, der hører varmere lande til, kan man godt tro om.
I Øresund svømmer der nemlig ganske mange hajer rundt under overfladen.
Selvom det er sjældent, at hajerne bliver fanget, så sker det fra tid til anden.
I 2011 fik en fisker fra Hornbæk hele 26 hajer i sine net på en tur.
Typisk kan man i Øresund stødte på pighajer, gråhajer, stjernehajer og glathajer.
Der lever omkring 26 haj-arter i de danske farvande, nogle af dem er dog tilbagevendende gæster.
Kilde: 'Det vrimler med hajer i Øresund' fra 28. januar 2011
