Foto: Søren Bidstrup - Scanpix

Sirenernes hylen ændrer betydning

Den tidligere betydning førte til forvirring og var for svær at huske, siger Beredskabsstyrelsen.

De fleste danskere kender sirenerne fra den årlige test i maj, men kun de færreste kan svare rigtigt på, hvad de egentlig skal gøre, når sirenerne hyler for alvor.

Derfor ændrer Beredskabsstyrelsen nu sirenevarslets betydning til:

Gå ind og søg information hos DR eller TV 2.

For indviklet

Tidligere betød sirenevarslet, at man skulle gå inden døre, lukke døre, vinduer og ventilationsanlæg og søge information hos DR eller TV 2.

Men remsen blev simpelthen for indviklet for de fleste, forklarer Bjarne Siewertsen fra Center for Krisekommunikation i Beredskabsstyrelsen.

- Vi skal have et budskab, som er let at huske, og som folk kan handle på, siger han.

Beredskabsstyrelsen har foretaget flere undersøgelser, der viser, at folk ikke kunne huske hele "remsen".

Læs også Sirenerne hylede og vækkede sovende amagerkanere

Ventilationsanlæg forvirrede

Især delen med ventilationsanlæg, som blev tilføjet efter Tjernobyl-ulykken, har givet anledning til forvirring, forklarer Bjarne Siewertsen.

- Umiddelbart giver det god mening på papiret, og det kan også være relevant i en given, specifik situation som for eksempel ved en nuklear ulykke. Men det har skabt mere forvirring end gavn som en generel beredskabsforanstaltning, siger han.

Derfor har styrelsen i samråd med blandt andet politiet og Sundhedsstyrelsen besluttet at forenkle budskabet.

Anvisninger gennem medierne

Sirenerne kan anvendes i situationer, hvor der er akut livsfare for et større antal mennesker. 

Hvis sirenerne tages i brug, udsender myndighederne altid i umiddelbar forlængelse en beredskabsmeddelelse via blandt andet DR og TV 2 med information om, hvordan man skal forholde sig i den konkrete situation.

- Det er godt at få folk inden døre ved hjælp af sirenerne for en sikkerheds skyld, siger Bjarne Siewertsen.

Læs også Gensyn med manden der elsker sirener

Andre kanaler bruges også

- Via beredskabsmeddelelserne kan myndighederne herefter give borgerne specifikke anvisninger om, hvorvidt man skal lukke af, så godt man kan – eller om man eksempelvis skal forberede sig på at lade sig evakuere på grund af en større oversvømmelse, fortsætter han.

Ud over sirener benytter myndighederne sig af flere andre kommunikationskanaler for at advare befolkningen.

Det sker både igennem hjemmesider, sociale medier, pressen, app’en Mobilvarsling, politiets højttalervogne og – i særlige tilfælde – ved at gå fra dør til dør. /ritzau/

Sådan bliver sirenerne brugt

Sirenerne ændrer onsdag betydning. Her er et overblik over, hvordan sirenerne bliver brugt.

Beredskabsstyrelsen har onsdag ændret sirenevarslets betydning.

Styrelsen har forkortet den lange remse om at gå inden døre, lukke døre, vinduer og ventilationsanlæg og søge information hos DR eller TV2 til et mere enkelt budskab:

Gå ind og søg information hos DR eller TV2.

Her er et overblik over, hvordan sirenerne bliver brugt:

* Sirenerne er opsat på bygninger eller master i byområder med flere end 1000 indbyggere og kan høres af 80 % af befolkningen.
* Resten af befolkningen bliver advaret af politiet via mobile sirener.
* Der er to signaltyper med forskellig betydning.
* Signal 1 (tonen stiger hurtigt og falder langsomt igen i løbet af 45 sekunder): Gå ind og søg information på DR eller TV 2.
* Signal 2 (én lang tone, der varer 45 sekunder): Faren er forbi.
* Du kan hente en app og få advarsler fra myndighederne med en alarmlyd direkte på mobilen ved større ulykker og katastrofer.
* Sirenerne afprøves første onsdag i maj.
* Frem til november 1993 blev sirenerne afprøvet hver eneste onsdag. Herefter blev de erstattet af de årlige afprøvninger, som vi kender det i dag.
* Varslingssignalerne blev indført i 1951, og dengang blev de afprøvet hver uge. I de første 17 år blev de testet hver lørdag klokken 12, men siden blev de rykket til onsdag.

Kilde: Beredskabsstyrelsen.

/ritzau/