Sikkerhed på S-bane forbedres efter ulykke

Sikkerheden for S-togspassagererne, der rejser på Nordbanen mellem Lyngby og Hillerød, skal forbedres som en direkte konsekvens af en alvorlig S-togsulykke ved Lyngby for tre år siden.

Selv om Havarikommissionen for Civil Luftfart og Jernbane
endnu ikke officielt har opklaret, hvorfor to S-tog stødte
sammen 14. februar 2005, erfarer Berlingske Tidende, at de
ansvarlige myndigheder allerede for et år siden fik et vink med
en vognstang i et fortroligt rapportudkast.

Og siden har
Trafikstyrelsen og Banedanmark arbejdet med sagen bag lukkede
døre og truffet beslutning om, at S-togene fremover skal køre
med større sikkerhedsafstand på Nordbanen.

Det er endnu ikke
offentliggjort, om det forenklede sikkerhedssystem rent faktisk
havde betydning for Lyngby-ulykken, hvor 47 mennesker blev
kvæstet, da et linje B-tog kørte ind i et holdende linje E-tog.
Trafikstyrelsens sikkerhedschef, Jesper Rasmussen, vil ikke
oplyse, hvilke fortrolige forhåndsinformationer
Havarikommissionen hidtil har givet.

»Da Havarikommissionen kom
med et udkast til en rapport, undersøgte vi sammen med
Banedanmark, hvordan vi på baggrund af de foreløbige
indikationer kunne forbedre sikkerheden. Konklusionen var, at
man kunne øge sikkerhedsafstanden mellem togene. Og det vil
blive implementeret her i 2008, uanset hvad der kommer til at
stå i Havarikommissionens rapport,« siger Jesper Rasmussen. Hvis
I forbedrer sikkerheden, er det vel et tegn på, at det nuværende
system ikke fungerer optimalt!

»Nej, generelt er vi ikke utrygge
ved sikkerhedsniveauet på Nordbanen. Det er for at styrke
sikkerheden yderligere, at Banedanmark tager det her initiativ
sammen med os,« siger Jesper Rasmussen. Strækningen mellem
Lyngby og Hillerød er forsynet med et forenklet
sikkerhedssystem, der i modsætning til det, som findes på resten
af S-banen, ikke overvåger togenes hastighed.

Og overser en
lokofører et stopsignal, bliver toget først nødbremset lige før
det røde lys. Hidtil har det ikke ligget i kortene, at
sikkerhedssystemet skulle ændres, før et helt nyt milliarddyrt
signalprogram i europæisk topklasse indføres på S-banen - efter
planen omkring 2017. Nu skal Nordbanen alligevel ombygges for
anslået 30 mio. kr.

Det nye system vil betyde, at et S-tog, som
på den stærkt trafikerede strækning Lyngby-Holte kører med den
tilladte topfart på 90 km/t, ikke kan komme på kollisionskurs
med et andet S-tog, der f.eks. er gået i stå på den anden side
af stopsignalet. På den mindre trafikerede strækning
Holte-Hillerød må S-togene køre op til 100 km/t, og her vil der
være en minimal kollisionsrisiko, hvis mange ting går galt på
samme tid. Et sammenstød vil dog ikke ske med samme kraft som i
dag. Områdechef i Banedanmark, Claus B. Christiansen: »Med det
nye system får S-togene 400 meter til at nødbremse på, hvorimod
der er væsentligt mindre spillerum med det nuværende system,«
siger han.

Formanden for Dansk Jernbaneforbund, Ulrik Salmonsen,
der mener, at det nuværende system skaber falsk tryghed, siger,
at han hilser enhver forbedring af sikkerheden velkommen. »Men
jeg fatter ikke, at man ikke inddrager brugerne, så alle er
enige om, hvad der skal til, og hvilken hastighed der skal køres
med, så passagererne kan transporteres sikkert fra punkt A til
punkt B,« siger Ulrik Salmonsen.