Sigtet kræves fængslet for sexovergreb mod barn

Nordsjællands Politi har anholdt en person, som sigtes for seksuelt overgreb på et barn mellem 12 og 15 år.

Anklagemyndigheden hos Nordsjællands Politi vil tirsdag kræve en person fængslet for et seksuelt overgreb mod et barn.

Politiet er meget hemmelighedsfulde i forbindelse med sagen og ønsker ikke at bidrage med oplysninger.

Hverken sigtelsens indhold eller den sigtedes køn og alder kan politiet oplyse tirsdag formiddag.

- Der er rejst sigtelse efter paragraf 222 stk. 1 i straffeloven, fortæller anklager Stinne Ruby.

Hun skal tirsdag klokken 13 møde som anklager ved Retten i Hillerød, hvor den sigtede skal fremstilles i grundlovsforhør.

Bestemmelsen, som der er rejst sigtelse for, drejer sig om seksuelt overgreb på et barn mellem 12 og 15 år.

Den sigtedes forsvars advokat Preben Lunn fra Frederikssund var tirsdag formiddag ikke blevet præsenteret for sigtelsen og kan derfor ikke oplyse, hvordan den sigtede forholder sig til politiets sigtelse.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik