00:33

Sigtet for blodigt hammer-angreb: I dag skal han i retten

En 27-årig mand skal i eftermiddag i grundlovsforhør efter blodige og livsfarlige angreb på fem mennesker i Nordsjælland

Først i dag er en 27-årig mand vurderet til at være så stabil, at retten i Helsingør kan gennemføre et grundlovsforhør, hvor den yngre mand for første gang får mulighed for selv at forklare, om de voldsomme begivenheder i sidste uge.

Den 27-årige er sigtet for at være gået amok i noget, der minder om en voldsom blodrus. Ifølge sigtelsen angreb han tre kolleger på en byggeplads i Fredensborg. Ofrene er i livsfare efter det voldsomme overfald, der blev udført med en lægtehammer.

Klik her for at se flere billeder og video fra Local Eyes.

Iføæle sigten fortsatte den 27-årige turen til Mågevej i Fredensborg, hvor han truede sig til en bil. Igen var det en hammer, der blev brugt som våben, da han overfaldt en 40-årig mand for at få fat i bilen. Og senere på dagen ramte voldsbølgen en 66-årig kivinde, da han truede sig til en ny bil. Kvinden kom alvorligt til skade.

Efter at være forulykket med den sidste bil blev manden anholdt.

Manden blev i første omgang varetægtsfænglset uden selv at være til stede, men nu gennemføres der altså grundlovsforhør med hans deltagelse. Retten har afsat tid til at behandle sagen fra 13 til 15.30 i dag.

Ifølge lederen af afdelingen for personfarlig kriminalitet i Nordsjællands politi, Henrik Gunst, så kendes motiverne til den ekstreme vold ikke. Det har dog været på tale, at der kan have været tale om en psykose udløst af stoffer.