Sigtelse mod hacker-elever på vej

Helsingør Kommunes juridiske afdeling har anbefalet Hellebækskolens ledelse om at tage kontakt til politiet for at få rejst sigtelse mod elever fra en 9. klasse, der brugte læreres passwords til at skaffe sig oplysninger om forårets eksaminer. Det skriver Helsingør Dagblad.

HELLEBÆK: Der er juridisk grundlag for at rejse sigtelse mod
de elever, der har siddet ved tasterne og har logget sig ind på
lærernes interne netværk ved hjælp af lærernes personlige
adgangskoder, som eleverne tilsyneladende har haft kendskab til
og benyttet sig af, som omtalt andet steds i dagens avis. Det
oplyser Helsingør Kommunes børne- og ungedirektør Bjarne
Pedersen til Helsingør Dagblad.- Den juridiske vurdering lyder
på, at der er grundlag for at rejse en sigtelse mod de elever,
der har logget sig ind i henhold til straffelovens paragraf 263,
stykke 2, som handler om, at personer uberettiget bryder ind
eller anvender andres ejendom. Som jeg er orienteret om, drejer
det sig om et par elever, der har trykket på tasterne, og det er
dem, der kan rejses en sigtelse mod, siger Bjarne
Pedersen.Vurderingen er mandag givet videre til Hellebækskolens
ledelse med en opfordring til skolen om at politianmelde de
pågældende elever..- Jeg har bedt skolen om at melde det til
politiet udfra den holdning, at når man går på en skole i
Helsingør Kommune, så skal man ikke foretage sig noget, som man
godt ved ikke er i orden. Derefter er det op til politi og
anklagemyndighed at vurdere, om der er grundlag for at rejse en
sigtelse, siger Bjarne Pedersen.På Hellebækskolen har man tænkt
sig at følge opfordringen om at foretage en politianmeldelse af
de pågældende elever, der uden lærernes kendskab har logget sig
ind på lærernes interne netværk ved hjælp af personlige koder.-
I og med der er tale om en ulovlig indtrængen, så mener vi, at
vi som skole er forpligtet til det, eftersom det er Helsingør
Kommunes officielle politik. Jeg har tænkt mig at ringe og
forhøre mig hos politiet om, hvordan vi skal agere i den her
sammenhæng, og hvordan de vurderer sagen, siger Karl Sinding,
viceskoleinspektør på Hellebækskolen.Helsingør Dagblad har talt
med en repræsentant for eleverne, der siger, at de er klare
over, at de har gjort noget forkert, men at de ikke mener, at de
har hacket sig ind i netværket. - Vi har kun gjort det tre
gange, og de gange har det hver gang drejet sig om, at vi ville
finde informationer, når vores lærer har været syg. Vi har ikke
været inde og hente fortrolige oplysninger eller læst hendes
personlige mail-korrespondance, siger eleven til Helsingør
Dagblad.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik