Signalskift på S-banen forsinket et år

Signaler på S-banen formentlig først klar i 2021. De nye signalsystemer bliver også dyrere end ventet, oplyser Banedanmark.

Det kommer til at tage Banedanmark op til to år længere end ventet at skifte signalsystemer for de danske togskinner S-banen og fjernbanen. Det oplyser selskabet selv i en pressemeddelelse, skriver Ritzau.

Der er tale om de to nye signalsystemer ERTMS og CBTC. ERTMS er et fælleseuropæisk system, og det er det signalsystem, der skal være på den danske fjernbane.

CBTC er et bybanesystem, der skal være på S-banen i København. Det er allerede taget i brug på strækningen mellem Hillerød og Jægersborg.

Ifølge Jan Schneider-Tilli, der er direktør i Banedanmarks Signalprogram, skyldes forsinkelserne flere ting:

- Dels har vi, i forbindelse med at vi tog det nye signalsystem, CBTC, i brug på den første strækning på S-banen, måttet erkende, at der er brug for mere tid til test, end vi har planlagt med på både S-banen og fjernbanen, siger han.

Derudover har Banedanmarks leverandører brug for mere tid til at få 'dokumentation på plads', siger han.

På fjernbanen bliver det nye signalsystem to år forsinket i forhold til den politiske aftale. Det betyder, at det først er installeret i 2023.

På S-banen bliver forsinkelsen på et år, og det betyder, at signalerne burde være klar i 2021.

De nye signalsystemer bliver også dyrere end ventet, oplyser Banedanmark. Dog ikke mere end at det holder sig inden for totalbevillingen.

Bevillingen i Signalprogrammet lyder på 19,6 milliarder kroner på finansloven 2017.

- Vi har brug for at få frigivet den såkaldte 20 procent reserve, men forventer at holde os indenfor totalbevillingen på Finansloven, siger Jan Schneider-Tilli.

Signalsystemerne skal udskiftet, blandt andet fordi de nuværende stammer fra 1950'erne og 1960'erne og er skyld i forsinkelser.

quote Der er ingen tvivl om, at signalsystemerne er gamle og trænger til at blive skiftet ud.

Lisa Sonesson, pendlertalsmand

De første togpassagerer, der får ERTMS at føle, bliver de rejsende på strækningen mellem Næstved, Køge og Roskilde samt i Nordjylland på en strækning mellem Hobro-Frederikshavn-Lindholm.

CBTC-systemet er allerede taget i brug på strækningen mellem Hillerød og Jægersborg. Systemet har dog haft nogle børnesygdomme, fortæller pendlertalsmand på strækningen Lisa Sonesson.

- Det kunne da være rart, at det kom til at fungere, som det skal, siger hun og påpeger, at udskiftningen på S-banerne er nødvendig.

- Der er ingen tvivl om, at signalsystemerne er gamle og trænger til at blive skiftet ud, siger hun.

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

Langebro

Langebro lukkes om natten de kommende weekender

metro

Alle tog på flere metrolinjer holdt stille på grund af teknisk nedbrud

trafikulykke vejen

Antallet af trafikdræbte skal halveres: Det er meget ambitiøst, siger minister

s-tog

Ny køreplan for S-tog: Ballerup bliver den store vinder

Region Hovedstaden

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere