Problemer med togsignalerne betyder, at der bliver sat togbusser ind. Foto: Linda Kastrup

Signaler driller - DSB må bruge bus i stedet for S-tog

Der er problemer med togtrafikken. DSB erstatter S-tog med busser på to strækninger.

Der er problemer med togsignalerne - så DSB har nu sat busser ind i stedet for tog på to strækninger.  

Det betyder, at der er en del forsinkelser på strækningerne. 

Der er indsat tog-busser på strækningerne mellem Gentofte og Holte -  og mellem Svanemøllen Station og Hillerød. Årsagen er fejl på signaler.

Banedanmark

Umiddelbart kan Banedanmark ikke sige noget om, hvornår fejlen vil være fundet og udbedret, så der igen kan køre tog på strækningen.

Også tidligere i dag var der problemer med S-tog flere steder.

For eksempel har DSB meldt om forsinkelser på grund af flere passagerer end normalt.

Det ekstra tryk skyldes vintervejret. 

Læs også Glatte veje: Flere uheld på nattens snedækkede veje

Desuden fik mange rejsende fejlagtige informationer på jernbanestationer i morges. 

Man kunne ikke stole på oplysninger på skærme og i højttalere, og heller ikke oplysningerne fra rejseplanen.dk kunne man regne med.

Det problem stod på i en times tid. Og det ramte ikke de mennesker, der kører med S-tog. 

Læs også Banedanmarks informations-system virker igen efter nedbrud