Tirsdag den 6. december klokken 08.20 stod tiden stille.
Ikke bare på politigården i Albertslund, men i vores fælles verden af tryghed.
Jesper blev den seneste i rækken af offentligt ansatte, der på meningsløs vis har måtte yde det største offer...
Ved at gå på arbejde og passe på andre end sig selv.
Den bedste måde at ære en kollega på er at værne om det, de bidrog til vores samfund med.
Når vi holder Jespers historie i live, holder vi vores medborgerskab i live.
Jesper var politimand, hundemand, sportsmand - og lidt en supermand.
En sand rollemodel.
Men hvad er en rollemodel?
En rollemodel skifter ikke personlighed i arbejdstiden.
En rollemodel har ike en maske til særlige lejligheder.
En rollemodel bliver man ikke på grund af gode intentioner.
En rollemodel ER sine handlinger.
Alle sine handlinger.
Og Jesper handlede.
- Gik han forbi et nøglebræt, og der manglede en nøgle, ringede han gerne rundt i fritiden til kollegerne for at høre, om de havde set nøglen.
- Hvis det haltede med oprydningen, sendte han en mail ud med en lille opsangm og sin velkendte mailsignatur:
'Alt det bedste, Jesper.'
- Han var altid først til at teste nyt grej og til at prøvekøre de nye patruljevogne.
- Jesper blev kaldt Jesper-(h)jul-spind, fordi han altid havde gang i flere ting på samme tid.
- Han kunne nå at spise sin mad, mens han småløb fra kantinen og hen til afdelingen.
- Når Jesper - stadig i let trav - satte sig ved et bord, løftede kollegaerne per automatik kaffekopperne - så kaffen ikke skvulpede over.
- Han havde altid det sidste nye udstyr. Både til sig selv - og til sin hund.
- Og så var han stor fortaler for slageren Himmelhunden.
"Hej du spillemand,
vil du sig' mig med det samme.
Og vær' ærlig
for jeg mener hvert et ord.
Når Vorherre slukker livets flamme,
og man skal forlade denne jord.
..
Må man tage hunden med sig ind i himlen?"
Jesper VAR den gode politimand:
- Han var engageret og brændte for gerningen - dét at hjælpe andre!
- Han var god at arbejde sammen med!
- Ikke selvhøjtidelig.
- Og havde godt humør!
- Han bidrog til fællesskabet!
- Var ALTID klar til at hjælpe en kollega.
- Han bevarede overblikket i pressede situationer.
Jesper var en man kunne stole på, når det spidsede til.
Han var én, man gerne ville have ved sin side.
Jesper var politimand på Vestegnen, ja.
Men han var også kollega, far, frivillig, kæreste, søn, bror, ven og meget andet.
Han var et billede på det gode samfund.
Det trygge samfund.
Hvor dét man ser - også er dét, man kan regne med!
Hvor den enkeltes bidrag til fællesskabet medvirker til dén tryghed, vi ALLE ønsker at kunne tage for givet.
Det er ikke nogen lille ting at bidrage til samfundet tryghed.
Faktisk bliver det ikke meget større.
Det handler ikke kun om Jespers indsats i dansk politi.
Det handler om at yde en indsats i et meget større perspektiv.
Jesper bidrog til en sammenhæng i samfundet, han ikke bare forstod - men også tog ansvar for.
Politiet har en rolle i samfundet!
Men samfundet har også en rolle i forhold til politiet!
Vi har alle en rolle at spille.
Tryghed, sikkerhed, ro og orden er ikke en given ting.
Det er vores ideal.
Politiet er os allesammen!
Tryghed er dét, vi alle bør stræbe efter - med hvert vores bidrag.
Tryghed skabes nemlig SAMMEN med andre.
Ved at VÆRE noget for andre.
Ved at GØRE noget for andre.
Jesper var den fremmede eksponent for både tryghed og fællesskab. Han var der - OM NOGEN - for andre!
Vi mærkede det så tydeligt i Vestegnens Politi.
VI har vores særkender - som alle andre politikredse har deres.
Jeg plejer at sige, at:
"På Vestegnen behøver vi ikke tørtræne - Vi har så rigeligt at lave."
Jesper var ofte i kontakt med borgere på Vestegnen.
Fx er fodboldmiljøet på Vestegnen lidt specielt ;)
De meget dedikerede fodboldfans har til tider "hilst" på Jesper.
Og hans hund...
I søndags blev der afholdt et minuts stilhed på Brøndby Stadion.
Og lad mig bare sige:
Når man kan få 10.000 blågule fodboldfans til at være HELT stille...
Så har man deres respekt!
Fodbold er én ting, frivillighed er noget andet.
Jesper var i mange år aktiv i Solrød Karateklub, hvor han var kendt for at være ihærdig i alt, hvad han foretog sig.
Min erfaring siger mig:
- At folk, der yder en frivillig indsats for ande, ofte har en MEGET stor forståelse for, hvordan et samfund hænger sammen.
Og hvordan lokalt engagement, kan blive følelsen af at høre til.
Følelsen af nærhed. Følelsen af at være en del af noget større.
Vi kan alle lære af Jespers eksempel.
Vi kan alle bidrage til vores fælles tryghed ved at tilbyde den enkelte - andre vi møder på vores vej - en flig af fællesskabet.
Vi har grund til at være stolte af ALLE offentligt ansatte, der betaler med livet - for at være der for andre.
VI - PÅ VESTEGNEN - har grund til at være stole af Jespers uegennyttige lokale indsats.
Både PÅ og UDEN for jobbet som politimand.
Jesper er gået ud af tiden.
Men han er her endnu.
Ære være hans minde!
