00:29

Video: TV2/Lorry

Foto: TV2/Lorry

1 af 2

Sidste fix i Fixelancen: Fixerummet på hjul nedlægges

Fixelancen, Danmarks første mobile fixerum, stopper med at køre lillejuleaften. I stedet må stofmisbrugerne nøjes med de store fixerum på Vesterbro.

Det sidste fix i mobile omgivelser blev indtaget lillejuleaften. Fixerummet på hjem, Fixelancen, nedlægges nemlig efter fem år.

- Jeg synes det er sørgeligt. Det er et godt sted for os, der gerne vil have et intimt sted, hvor der ikke er for meget ballade og virvar. Så kan vi komme ind i Fixelancen, hvor der kan sidde fire mennesker og to ansatte, siger stofmisbruger og bruger af Fixelancen, Marianne Strøyberg.

Jeg synes det er sørgeligt. Det er et godt sted for os, der gerne vil have et intimt sted, hvor der ikke er for meget ballade og virvar.

Stofmisbruger og bruger af Fixelancen, Marianne Strøyberg

I fremtiden overtager de permanente fixerum på Vesterbro, H17 på Halmtorvet og Skyen ved Mændenes Hjem, Fixelancens opgaver. Fixelancen betjener i snit 15 til 20 narkomaner dagligt, mens de to permanente fixerum på Vesterbro har dagligt mellem 600 og 700 brugere.

- Der er en meget intim og hyggelig stemning i Fixelancen, men vi har nogle rigtig fine faciliteter andre steder, hvor der er mange pladser og mulighed for at tage sine stoffer under sikre omstændigheder på Vesterbro, siger Joachim Rasmussen, tidligere leder af Fixelancen og afdelingsleder på H17.

Fixelancen er sparet væk ved det sidste budgetforlig i Københavns kommune. Det kostede 2,4 millioner kroner årligt at holde Fixelancen kørende. 

Læs også Krølle kæmpede for førtidspension - I dag blev han begravet

 Fixelancen er den grimme ælling

Historien om Fixelancen er ligesom den grimme ælling, der er blevet til en stor, smuk svane.

Joachim Rasmussen, tidligere leder af Fixelancen og afdelingsleder på H17

Fixelancen har en ikke helt almindelig historie.

Før Fixelancen var der ingen fixerum i København. I dag ligger der to stationære fixerum, når Fixelancen takker af.  

- Historien om Fixelancen er ligesom den grimme ælling, der er blevet til en stor, smuk svane, siger Joachim Rasmussen.

I gennemsnit har sundhedspersonalet i Fixelancen måtte træde til og genoplive en narkoman efter en overdosis én gang hver tredje uge.

Historien om Fixelancen

Fixelancen begyndte som civil ulydighed i 2011. Efter et fogedforbud mod et privat fixerum i Reventlowsgade på Vesterbro, så et privat initiativ fixelancen dagens lys.

I efteråret 2012 efter at Folketinget lovliggjorde fixerum overtog Københavns kommune driften af Fixelancen.  

Danmarks første fixelance kørte to år i Københavns gader, før den blev pensioneret. Herefter blev Fixelancen optaget i nationalmuseets samling.

En ny og større fixelance bliver indviet at Københavns socialborgmester i 2014.