Kandidat under debat: Jeg er så træt af jeres klynk

Hvilke vilkår skal virksomhederne have i Halsnæs Kommune. Det debatterede kandidaterne i dag til TV 2 Lorrys valgdebat.

I TV2 Lorrys valgdebat i Gjethuset i Frederiksværk var der gang i debatten - måske især da emnet landede på erhvervsliv og dækningsafgift. For her var der stor uenighed blandt paneldeltagerne. 

Kommunen har besluttet at genindføre dækningsafgiften fra 2018 - den er landet på fem promille. Det var en af grundene til, at Venstre og DF valgte at stå udenfor budgetforhandlingerne. 

Og under debatten må man sige, at deltagernes uenigheder kom tydeligt frem. 

Enhedslistens spidskandidat Lisbet Møller var en af dem, der kæmpede for at få dækningsafgiften genindført. 

- Vi syntes, at nu var det erhvervslivets tur til at komme til lommerne, sagde hun i debatten og begrundede det med, at det er dyrt at have store virksomheder i kommunen.

Byens nuværende borgmester og spidskandidat fra Ventre Steen Hasselriis var ikke enig. 

- Lisbet Møller kommer jo til at sige, at hun slet ikke har forstået, hvad erhvervslivet er. Det er jo arbejdspladserne, der sørger for, at vi har nogle indtægter. De betaler ejendomsskatter, de betaler indkomstskatter, de betaler overskudsskatter, de betaler udbytteskatter. Hvis ikke vi havde arbejdspladserne, så havde vi simpelthen ikke noget at leve af, sagde Steen Hasselriis og sluttede med at sige: 

- Vi vinder valget, og så ruller vi det tilbage igen. 

Senere i debatten sagde Lisbet Møller, Enhedslisten: 

- Jeg er så træt af jeres klynk, jeg synes simpelthen, at det er urimeligt. Ved I hvad, det erhvervsliv har fået så mange penge - i pose og sæk de sidste mange år, og jeg synes, det er ynkeligt at høre. 

Deltagere i panelet: 

Steen Hasselriis, nuværende borgmester og spidskandidat, Venstre
Steffen Jensen, spidskandidat, Socialdemokratiet
Walther G. Christophersen, kandidat, DF
Lisbet Møller, spidskandidat, Enhedslisten
Quasam Nazir Ahmad, kandidat, Alternativet

Du kan se hele debatten om dækningsafgift og erhversliv i klippet her: 

Debat i Gjethuset i Frederiksværk d. 27. oktober.

Du kan læse meget mere om valget i Halsnæs her. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik