Foto: Jeppe Bøje Nielsen / Scanpix

Foto: Torben Christensen - Scanpix

1 af 2

SF: Voldsofre skal ikke betale for krisecenter

SF vil droppe brugerbetaling på krisecentre i København. Landsorganisationen for Kvindekrisecentre jubler: ”Kvinder skal ikke betale for at være et sted, de er tvunget hen".

Kvinder, der bliver udsat for fysisk eller psykisk vold af deres kærester eller mænd kan søge tilflugt i krisecentre. Men det koster – og de fleste skal både betale husleje og mad af egen lomme.

Brugerbetalingen betyder, at de fleste kvinder kommer ud af et krisecenter med gæld. Ofte har kvinderne ikke bare været udsat for fysisk vold, men også økonomisk vold, hvor manden har styret økonomien.

Lene Johanneson, formand for Landsorganisationen for Kvindekrisecentre

Det skal være slut i København, mener kommunalpolitiker for SF i København, Sisse Marie Welling.

- Det er kvindernes internationale kampdag, men der er desværre stadig kvinder, der ikke kan vælge frit på alle hylder. Det koster at komme på krisecenter, og disse kvinders økonomi er ofte viklet ind i deres mænds, så de fravælger denne mulighed for at bryde ud af et skadeligt parforhold.

Hun vil slette alt brugerbetaling på krisecentrene. I stedet bør kommunen overtage udgifter til husleje og mad for de nødstedte kvinder. 

Læs også Københavnske kvindekrisecentre presset i bund: "Vi må afvise dem"

Voldsofre ender med krise-gæld

 Hos Landsorganisationen for Kvindekrisecentre jubler man over forslaget.

- Jeg synes, det er en glimrende idé. Det er dybt urimeligt, at kvinder, der er tvunget til at forlade deres hjem på grund af vold, skal betale. Man betaler jo heller ikke, når man er tvunget på hospitalet, siger foreningens formand, Lene Johannesson.

I København betaler kvinderne 3.000 kroner i husleje, hvis de vel at mærke ikke allerede betaler husleje. Og det gør de fæleste kvinder ikke, fortæller hun.

- Brugerbetalingen betyder, at de fleste kvinder kommer ud af et krisecenter med gæld. Ofte har kvinderne ikke bare været udsat for fysisk vold, men også økonomisk vold, hvor manden har styret økonomien. Derfor har de fleste ikke andre penge end deres overførselsindkomst, fortæller Lene Johannesson.

Hun foreslår, at kvinderne kunne slippe for brugerbetaling, men i stedet spare pengene op til når de skal videre fra centret. Hun ønsker, at forslaget indføres ikke bare på kommunalt plan, men i hele landet. 

Voldsofre ender på krisecentre

  • 2.000 kvinder kommer hvert år på et krisecenter
  • 37 procent af børnene har været udsat for fysisk vold.
  • 55 procent af kvinderne har været udsat for vold i mere end tre år.  
Kilde: LOKK - Landsorganisationen for Kvindekrisecentre

Læs også Lommesmerter sender kvinder tilbage til voldelige mænd

Alt optaget på Hovedstadens krisecentre

Årligt bor 2.000 kvinder krisecentre landet over.

Præcis hvor stor en ekstraudgift forslaget lægger på kommunen, ved SF endnu ikke, men Sisse Marie Welling mener ikke, at beløbet er enormt. SF vil fremlægge forslaget som et budgetønske ved næste års budgetaftale.

Krisecentrene  i Hovedstaden er velbesøgte. Faktisk nærmer belægningsprocenten nærmer sig de 100 procent året rundt, hvilket betyder, at de må melde 'alt optaget' for de nødstedte kvinder, som rækker ud mod en plads på et krisecenter.

KVINDEKRISECENTRENES GENNEMSNITLIGE BELÆGNINGSPROCENT I TV 2 LORRYS SENDEOMRÅDE

  • Danner, København: 97%
  • DKK, Frederiksberg: 95%
  • Den Åbne Dør, København: 100%
  • Egmontgården, København: 95%
  • Frederiksværk Krisecenter: 72%
  • Hellerup Krisecenter: 98%
  • Herfølge Krisecenter: 100%
  • Hillerød Kvindekrisecenter: 85%
  • Klostermosegård, Helsingør: 97%
  • Krisecentret Baltic, København: 99%
  • Krisecentret Garvergården, København 95%
  • Kvindecentret Røntofte, Helsingør: 96%
  • Kvindehjemmet i København: 93%
  • Kvindehuset i Lyngby: 97% 
  • Nordsjællands Krisecenter: 75%
  • Roskilde Kvindekrisecentret: 98%
  • Svendebjerggård, Hvidovre: 88%
Gennemsnitlig belægningsprocent for Kvindekrisecentre i TV 2 Lorrys sendeområde: 93 %

Kilde: LOKK årsstatistik