SF: Milliardværdier i el-selskab

SF frygter, at Roskilde Kommune er i gang med at sælge den samlede kommunale el-forsyning til spotpris. DAGBLADET Roskilde har tidligere afsløret, at kommunen forventer en indtægt på omkring 250 millioner kroner for elforsyningen.

- Man skal ikke
lade sig dupere af store millionbeløb, og uden at afsløre
detaljer omfattet af tavshedspligt kan jeg oplyse, at de
prisovervejelser, vi er blevet præsenteret for, forekommer helt
ude af proportion med den indre værdi af Roskildes vejbelysning
og ikke mindst hele elnettet, siger formanden for SF's
byrådsgruppe i Roskilde Kommune, Henrik Stougaard, i dag til
avisen.Hele sagen om salget af elforsyningen behandles bag
hermetisk lukkede døre i Roskilde Kommune. DAGBLADET kunne i går
afsløre, at borgmester Poul Lindor Nielsen (S) ikke umiddelbart
var i stand til at svare på, hvad det præcist er, der er sat til
salg. Men efter avisens afsløring ændrede Roskilde Kommune
teksten om sagen på den kommunale hjemmeside, så det
efterfølgende fremgik med borgmesteren som kilde, at planerne om
et salg omfatter al kommunal elaktivitet. Det vil sige al
elforsyning til forbrugerne med det tilhørende fysiske elnet
samt al gadebelysning. - Det er ikke så overraskende, at
borgmesteren ikke kunne svare på spørgsmålet, for svaret fandtes
ikke i den sagsfremstilling og det beslutningsgrundlag, der i
denne sag var præsenteret med byrådets lukkede dagsorden den 25.
marts. Og af sagens samlede mængde protokoller og bilag fremgår
dette heller ikke entydigt, lyder det fra SF's gruppeformand.SF
og Enhedslisten har indbragt sagen om det forestående salg af de
kommunale el-aktiviteter for Folketingets Ombudsmand. De to
partier frygter, at loven bliver brudt på grund af det lukkede
forløb. Det afviser Poul Lindor Nielsen.- Vi har en proces i
gang, hvor det undersøges, hvad et eventuelt salg af
elforsyningen vil kunne indbringe. Først når den er afsluttet,
tager vi stilling til, om vi vil sælge. Da kommunen helt
tydeligt har væsentlige økonomiske interesser på spil, er det en
lukket sag. Det er jo indlysende, at vi ikke skal sende signaler
til eller forhandle med mulige købere gennem pressen. Det må
nødvendigvis foregå i fortrolighed, siger Poul Lindor Nielsen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik