SF i Region Sjælland med krav: Udskyd Sundhedsplatformen

Når konstitueringerne skal falde på plads efter valget på tirsdag vil SF kræve, at Region Sjælland udskyder indførelsen af Sundhedsplatformen.

Hvis den kommende regionrådsformand i Region Sjælland vil have opbakning fra SF, så kræver partiet, at man udskyder indførelsen af det omdiskuterede it-system, Sundhedsplatformen.

Det oplyser DR Sjælland.

Spidskandidat for SF til regionrådsvalget i Region Sjælland Tina Boel siger, at partiet står fast på sit krav om, at Sundhedsplatformen skal udskydes.

quote Der er stadig store problemer i Region Hovedstaden, hvor lægerne bruger alt for meget tid på IT. Det kan vi ikke tåle i Region Sjælland, hvor vi har så stor mangel på læger.

Tina Boel, Spidskandidat, Region Sjælland, SF

- Der er stadig store problemer i Region Hovedstaden, hvor lægerne bruger alt for meget tid på IT. Det kan vi ikke tåle i Region Sjælland, hvor vi har så stor mangel på læger, siger hun.

SF bad også henover sommeren at få udskudt Sundhedsplatformen, og nu vil de sætte det som et krav for at kunne pege på en ny formand efter valget den 21. november.

Med undtagelse af Enhedslisten afviste de øvrige partier i regionsrådet at udskyde Sundhedsplatformen, som er planlagt til at gå i luften natten til den 26. november - altså bare fem dage efter valget.

Begrundelsen for afvisningen var, at tusindvis af medarbejdere har fået lagt deres vagtplaner og deltaget i undervisning. En udskydelse vil skabe kaos, lød det.

Men Tina Boel siger, at det økonomiske stormvejr vil blive meget større, hvis Region Sjælland netop ikke stopper op nu:

- Sundhedsplatformen giver stadig så mange problemer i hovedstaden, at Region Sjælland bør stoppe og udskyde sundhedsplatformen, siger hun til DR Sjælland.

Venstres spidskandidat Jacob Jensen og socialdemokraternes Heino Knudsen har ifølge Tina Boel fået at vide, at hun bringer Sundhedsplatformen og et krav om udskydelse ind som en del af konstitueringsforhandlingerne.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik