SF-borgmester: Vi var alt for sent ude

Vi kom for sent med kritikken. Sådan lyder det fra sundheds- og omsorgsborgmester i København, Ninna Thomsen - dagen derpå for SF?s møde. Det skriver DR P4 København.

Et snævert flertal i SF's landsledelse stemte i går for at sælge en del af Dong til Goldman Sachs.

Ninna Thomsen er imod beslutningen om salget, men mener at SF selv er skyld i at det ender som det gør.

- Har vi noget vi synes er kritisk så skal vi jo komme frem med det.

Denne diskussion har Enhedslisten jo blandt andet rejst for lang tid siden, og som jeg ser det, så er det først nu at det begynder at bølge i SF, siger Ninna Thomsen til DR P4 København.

Hun mener at SF skulle have råbt op langt tidligere for at undgå Dong-salget.

Ifølge hende skulle partiet i første omgang have afvist overhovedet at sælge Dong-aktier til private investorere.

- Når først man går ind og siger man vil have et salg og man ikke laver etiske kriterier for den investor, som man tager ind, så ligger man jo som man har redt, siger den politiske leder af SF på Københavns rådhus.

Ninna Thomsen mener også, at hun og andre lokales SF-formænd skulle have været mere rettidige med kritikken. Selvom Ninna Thomsen er stærkt kritisk over for Dong-salget, så er hun glad for at SF bliver i regering, skriver DR P4 København.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik