Ifølge Politiken var mellem 400 og 500 mennesker fra skolen til stede ved morgensamlingen, hvor fremvisningen af film om de afgående 3. g'ere skulle medvirke til en munter afsked.
Men da filmen blev vist, forvandlede latteren sig til alvorlige miner.
I kølvandet på sagen har en voldsom debat rejst sig. Gymnasiet er bekymret for sit omdømme, og ifølge forskningschef ved Journalisthøjskolen og ekspert i mediejura, Oluf Jørgensen, er fremvisningen af sexvideoen direkte strafbar.
- Afsløring af seksuelt samkvem er en meget grov krænkelse. Hvis kvinden i videoen anlægger et civilt søgsmål om økonomisk godtgørelse, så vinder hun formentlig, siger Oluf Jørgensen.
Vi har meget mere om sagen i vores 19.30 udsendelse, hvor også projektleder i Sex & Samfund, Jeppe Hald, er gæst i studiet