Serie-pyroman førte fotoalbum over brande

Den tidligere dømt rovmorder er nu tiltalt, sammen med hans kæreste, for at stå bag 15 påsatte brande i hovedstadsområdet.

En 42-årig tidligere dømt drabsmand og hans 38-årige kæreste sidder tirsdag på anklagebænken i Københavns Byret tiltalt for tilsammen 15 påsatte brande og skader for mere end 9,5 millioner.

De 15 ildspåsættelser fandt sted mellem 4. maj og 28. august sidste sommer. Nogle er begået i forening, mens andre er begået af den 42-årige mand alene.

Under anklager Jacob Buch-Jepsen gennemgang af det alenlange anklageskrift, kom der mange beviser på bordet.

Blandt andet havde politiet fundet billeder fra flere af gerningsstederne på den 42-åriges mobiltelefon.

Mest bemærkelsesværdigt var der billeder fra 15. august sidste år, hvor der på en parkeringsplads ved Amagerbanen blev sat ild til nogle busser.

I alt udbrændte fire busser og en personbil fuldstændigt. Branden forårsagede skader på yderligere tre busser. Skaderne herfra er opgjort til 8,5 millioner kroner.

Ved parrets første brand blev der også fundet bevismateriale i form af billeder. Den 18. maj sidste år blev politiet tilkaldt til Prags Boulevard på Amager, hvor en Seat Cordoba stod i flammer.

Politiet tilbageholdte dengang det nu tiltalte kærestepar.

De blev løsladt efter afhøring. Senere fandt man billeder af den brændende Seat Cordoba på kvindens mobil, der var taget før politiet ankomst.

Den 42-årige blev anholdt 9. oktober. Kvinden blev ikke anholdt, da hun var gravid med parrets barn.

Kvinden nægter sig skyldig i alle tiltalepunkter, mens den 42-årige mand nægter sig skyldig i alle 15 anklagepunkter undtagen ét: Han erkender at have sat ild til et skilt den 18. maj sidste år.

Manden er tidligere idømt forvaring for et drab begået i 00'erne.

Anklagemyndigheden vil have ham idømt forvaring igen, mens den 38-årige kvinde, skal have anden straf end fængsel, for eksempel anbringelse på et psykiatrisk center.

Der er navneforbud i sagen.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik