Jublen var stor i København Håndbold efter de havde sikret sig deltagelse i klubbens første DM finale nogensinde. Foto: Bo Amstrup / Scanpix

Sensation: København Håndbold booker DM billet

Med en sejr på 29-23 er København Håndbold klar til klubbens første DM finaler.

Hvis man før sæsonen havde sagt, at København Håndbold ville ende i DM finalen, så havde de fleste nok rynket kraftigt på næsen. 

Ikke desto mindre så kunne Københavnerne her til aften krydrer en fornem sæson med en flot hjemmesejr på 29-23 mod guldfavoritterne fra FC Midtjylland. 

Læs også København Håndbold spiller for finaleplads

Den første kamp mellem de to hold var endt med en sejr til København Håndbold, og derfor kunne klubben fra Frederiksberg reelt nøjes med uafgjort, og stadig sikrer sig en plads i DM finalen.

Fra starten viste pigerne fra København dog, at de ikke havde tænkt sig at nøjes med uafgjort.

De fik en god start på kampen, og igennem hele 1. halveg holdt de ulvene fra Midtjylland i kort snor, og kunne gå til pausen med en føring på 14-11.

I 2. halveg virkede forhåndsfavoritterne fra FCM rystede, og det udnyttede Købehavnerne til at bringe sig yderligere foran, og efter København Håndbold efter 55 min bragte sig foran med 25-19, var kampen reelt afgjort.

Det ender med en sejr på 29 -23 og dermed er København Håndbold det første kvindelige hold fra hovedstaden, der har kvalificeret sig til en DM finale i 17 år! 

I finalen venter enten Viborg eller Nykøbing Falster Håndbold.