Sengepladser til farligt psykisk syge står tomme

Kommunerne i Region Hovedstaden er blevet pålagt at etablere 47 pladser til farligt psykisk syge, men forventer kun at tage imod omkring halvdelen.

Nye sengepladser til farligt psykisk syge bliver ikke brugt af kommunerne. Minister er kritisk.

150 særlige sengepladser til meget farligt psykisk syge personer risikerer at stå tomme, skriver Jyllands-Posten. 

Baggrunden for at oprette pladserne er at give bedre sikkerhed for medarbejderne på landets bosteder, efter fem drab på fire år, hvor medarbejdere i forbindelse med deres arbejde er blev slået ihjel. 

I alt er der givet 400 millioner kroner i forbindelse med seneste satspuljeforlig til de særligt farligt psykisk syge, der skal forebygge vold, overgreb og flere drab. 

Men de særlige sengepladser bliver endnu ikke brugt. 

I Vejle har de første 15 særlige pladser stået tomme siden den 1. marts, og skal man tro landets kommuner, vil antallet af tomme senge kun vokse, når yderligere 135 pladser i årets løb bliver etableret landet over.

Eksempelvis forventer kommunerne i Region Hovedstaden, hvor de første senge er klar den 1. juni, at få brug for 25 helårspladser, mens regionen er blevet pålagt at etablere 47.

- De særlige pladser er et misfoster, som kommunerne tilsyneladende ikke efterspørger. Jeg kan ikke lade være med at tænke på, hvor meget mere vi kunne have fået ud af pengene ved at løfte niveauet for disse mennesker i deres botilbud eller i hospitalspsykiatrien, siger regionsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).

Oplevelsen er den samme i de øvrige regioner, vurderer Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner. 

Dennis Kristensen, formand for fagforbundet FOA, beklager, at planen om særlige pladser er kommet skidt fra start.

- Man går på kompromis med medarbejdernes sikkerhed, hvis pladserne ikke tages i brug, siger han.

Han vurderer, at en del af årsagen til, at sengepladserne ikke bruges, er, at indlæggelserne skal være frivillige. 

Det undskylder dog ikke kommunerne, mener sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V), der netop har sendt brev til for at opfordre dem til at henvise til det nye tilbud.

- Kom nu i gang - det her handler både om syge borgere, der har krav på bedre hjælp og om medarbejdernes sikkerhed, siger hun.

/ritzau/


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik