Sen akuthjælp til Nordsjælland

Borgere, der rammes af hjertestop eller impliceres i alvorlige trafikulykker i forstæderne nord for København, må vente dobbelt så længe som borgere andre steder i hovedstadsregionen på den hjælp fra en lægespecialist, som kan være afgørende for, om de overlever eller ej.

Mens alvorligt tilskadekomne borgere i
centrum af København, på Frederiksberg og på Vestegnen kan regne
med, at en såkaldt akutlægebil er fremme på skadesstedet i løbet
af i gennemsnit fem minutter, vil der typisk gå ti minutter, før
hjælpen er fremme i Gentofte, Lyngby/Taarbæk og
Søllerød-området. Det fremgår af årsrapporten fra
akutlægebil-ordningen i Region Hovedstaden. Og de fem minutter
kan betyde forskellen på liv og død, når der eksempelvis er tale
om hjertestop, skriver Berlingske Tidende.»Sandsynligheden for,
at du overlever et hjertestop, svinder med ti procent for hvert
minut, der ikke kommer ilt til hjernen,« siger overlæge Søren
Loumann Nielsen, der er daglig leder af ordningen i Region
Hovedstaden.Det fører nu til forslag om placering af en
akutlægebil i Lyngby eller Gentofte, så hjælpen kan være lige så
hurtigt fremme til akut syge hér - med deraf følgende bedre
chancer for overlevelse.»Når man ser på, hvor mange mennesker
der bor i dette område, og hvor lange responstider der er i den
nuværende situation, taler det for, at der også bør placeres en
akutlægebil hér. Det ville være det logiske at gøre for at sikre
borgere i regionen en så ensartet hjælp som muligt,« siger Søren
Loumann Nielsen.I dag er der placeret akutlægebiler hos
Københavns Brandvæsen bag Københavns Rådhus, i Hillerød og
senest er der blevet placeret én hos Vestegnens Brandvæsen i
Avedøre, som har bragt responstiden - tiden fra alarmen modtages
hos akutlægebilen, til den holder ude på skadesstedet - i
kommunerne på Vestegnen markant ned. Og hjælpen bør også være
lige så hurtigt fremme til skadesramte borgere i de nordlige
forstæder, lyder den politiske melding fra Region
Hovedstaden.»Der bør ikke være forskel på borgerne i Region
Hovedstaden. Så hvis nogen har udsigt til urimelige
responstider, må det afhjælpes. Det må vi tage fat på i de
kommende budgetforhandlinger, så der også kommer en akutlægebil
i dette område,« siger Knud Andersen (V).


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik