Næsten hver anden selvstændig i Køge, Lejre, Roskilde og Greve
har ikke en pensionsopsparing. Værst ser det ud i Stevns
Kommune, hvor 52 procent af de selvstændige ikke sparer op til
den tredje alder.
Hos Danica Pension vurderer man, at de selvstændige satser på
at sælge virksomheden, når de går på pension, men det kan være
meget risikabelt.
- Det er som at spille russisk roulette med trygheden i
alderdommen. Når økonomien bremser op, som vi ser i øjeblikket,
får man færre penge ud af et eventuelt salg, lyder det fra Lars
Kvistskov Larsen, informationschef i Pension For Selvstændige
(PFS).