Kæmpestor bunke rygende lort lukkede landsby ned

En brand i en grusgrav, der bruges som mødding, fik myndighederne til at afspærre landsbyen Hove. Embedslæge undersøger, om røgen er giftig.

Opdatering klokken 20.10: Politiet oplyser, at man igen kan bevæge sig ind og ud af Hove by.

En bunke gammel lort er gået op i røg ved Hove i Egedal Kommune.

Sådan helt bogstaveligt talt.

Den store naturbrand, der onsdag eftermiddag har udløst en større beredskabsindsats, er opstået i en gammel grusgrav, der er fyldt op med lort fra blandt andet heste og køer.

En brand i en grusgrav fyldt op med afføring har fået myndighederne til at afspærre landsbyen Hove. Embedslæge undersøger, om røgen er giftig.

Det fortæller Morten Pontoppidan, der er indsatsleder for beredskabet Frederiksborg Brand & Redning, der sammen med andre af regionens beredskaber assisterer med slukningsarbejdet.

Lortebunken er seks meter dyb og breder sig over et areal, der er lidt mindre end en fodboldbane.

I en beredskabsmeddelelse opforderde Rigspolitiet borgere i området til at holde sig inden døre og lukke døre og vinduer samt slukke ventilation.

Varslingen blev afblæst omkring klokken 20.

Samtidig var landsbyen Hove afspærret, hvor det ikke var muligt at køre gennem byen.

Røgen undersøges af embedslægen

Til stede i Hove er embedslægen, der onsdag eftermiddag er i færd med at tage prøver af røgen for at fastlægge, hvorvidt den er farlig for beboerne i området.

- Vi har taget kemiske prøver for at måle, om røgen er giftig. Embedslægen burde vende tilbage med svar på prøverne inden for en halv til en hel time, siger Thomas Ronne, der er indsatsleder for Nordsjællands Politi, omkring klokken 17.30.

En grusgrav fyldt op med lort er brudt i brand i Hove.
En grusgrav fyldt op med lort er brudt i brand i Hove.
Foto: Stine Sylvestersen / TV 2 Lorry

Kommer til at tage dage at slukke

På Twitter har Nordsjællands Politi tidligere oplyst, at branden – der breder sig over to til tre hektar – formentlig vil tage flere dage at få slukket.

Indsatslederen fra Frederiksborg Brand & Redning oplyser til TV 2 Lorry, at lortebunken måler 75 gange 75 meter og er seks meter dyb. Netop dybden på lortebunken gør det til en kompliceret brandslukning.

- Hvis man roder i det, så kan det tage endnu længere tid at slukke, og så kan det udvikle endnu mere røg, siger Morten Pontoppidan.

Der er dog ingen fare for, at branden spreder sig.

 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik