Seks fængslet for knivstikkeri i København

I to sager har politiet nu fængslet i alt seks personer for knivstikkeri.

I alt seks unge mænd blev lørdag fængslet for knivstikkerier i København. De seks gerningsmænd fordeler sig på to sager, der fandt sted inden for samme døgn.
Fire af dem blev natten til lørdag anholdt for knivstikkeri på Tomsgårdsvej i Københavns nordvestkvarte,r og lørdag formiddag blev de i et grundlovsforhør for lukkede døre varetægtsfængslet for forsøg på manddrab.
Her blev tre af dem varetægtsfængslet i 19 dage, mens den fjerde blev fængslet i fem dage, oplyser den centrale efterforskningsleder Thomas Dürr fra Københavns Politi.
Det var et masseslagsmål mellem seks-otte personer, som fredag morgen ved 8-tiden endte i et knivstikkeri på Tomsgårdsvej.
Tilsyneladende havde der tidligere på natten været nogle uoverensstemmelser med deltagerne i en nærliggende fest.
To personer blev stukket ned. Den ene, en kioskejer, blev skåret i halsen, da han blev overfaldet fredag morgen. En anden mand blev stukket i panden. Begge er blevet opereret på Rigshospitalet og meldes uden for livsfare.
På Amager resulterede et værtshusslagsmål lørdag morgen i, at yderligere en mand blev stukket med en kniv. Politiet anholdt to mænd, der lørdag aften blev varetægtsfængslet i fem dage sigtet for særlig rå vold.
Offeret slap billigt med kun mindre stik i armen, fortæller politiet.
Ifølge politiet er der ingen sammenhæng mellem knivstikkerierne. Det er snarere en tilfældig opblussen, lyder det fra Politigården.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik