Seks anbefalinger i Ballerup: Bliv rig på både kultur og natur

Der er både kunst, musik og natur at opleve i Ballerup. Her er seks anbefalinger i kommunen for både den kulturelle og naturelskeren.

TV 2 Lorry besøger alle kommunerne i vores sendeområde i løbet af sommeren.

Vi har været ude og møde en masse borgere, der har givet os tips til, hvad man kan opleve i netop deres kommuner, og så har vi fået borgmestrene til at anbefale tre ting.

I tredje sommerprogram går turen til Ballerup, hvor der er masser af kulturtilbud.

Musik på Kirketorvet

Der er liv og glade dage på Kirketorvet henover sommeren. Langbordene står klar halvdelen af ugens dage, så man kan sidde og nyde lidt god musik, mens parasollerne garderer i det danske vejr. Så der er oplevelser på programmet uanset om det er brændende sol eller silende regn. Onsdag er der mulighed for at svinge hofterne til linedance, torsdag er der forskellige danseworkshops, fredag kan man opleve rytmisk musik, lørdag er der dømt jazz og søndag er der musik med bigbands.

Se mere her.

Halvdelen er ugen er der dømt musik og dans på Kirketorvet.

Ballerup Museum

Ballerup Museum er ikke et museum i traditionel forstand. Det er nemlig en del af den levende landsby Pederstrup. Her kan du opleve landsbylivet, besøge museets to haver og blive klogere på Ballerups immigranters historier.  

Se mere her.

Der er masser af landsbystemning hos Ballerup Museum.

Harrestrup Ådal

Der er grønt, så langt øjet rækker i Harrestrup Ådal, der er et stort naturområde i den sydlige del af Ballerup Kommune. Ballerups borgmester, Jesper Würtzen (S), anbefaler børnefamilier at tage en tur til Harrestrup Ådal, hvor der både er grillplads, Madpakkehuset til at spise sin medbragte frokost og gode legemuligheder.

Se mere her.

Nyd solen i det store naturområde.

Baltoppen LIVE

Der er både biograf, performances, musik og teater på programmet i Baltoppen LIVE. I kulturhuset, der blev etableret i 1991, er der altid en oplevelse i vente. Her kan man få et indblik i Ballerups lokale kulturliv, uanset om man er filmnørd, danseglad, teaterentusiast eller bare gerne vil have sig et godt grin til comedy shows.

Se mere her.

Masser af kultur på programmet hos Baltoppen LIVE.

Besøg en kunstner

Maleren Søren Parmo åbner dørene til sit galleri i Måløv. Her er der knald på farverne og finurlige figurer på kunstnerens malerier. Søren Parmo er inspireret af det frie liv, og derfor kan du ofte se fugle i hans malerier som symbol på friheden.

Se mere her.

Tag et smut forbi Søren Parmo's galleri.

Søndergaard

Hvis man vil se hvad der sker af nye ting i Ballerup, kan man tage et smut forbi det nye by- og boligkvarter Søndergaard, som er en af anbefalingerne fra Ballerups borgmester Jesper Würtzen (S). Søndergaard byder på både natur, spændende arkitektur og kunstværker.

Se mere her.

Spændende arkitektur i Ballerups nye bydel.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik