Sejlere og fiskere i Nordsjælland glemmer redningvesten

Tre ud af fem fritidssejlere bruger redningsvest. For fritidsfiskere gælder det kun hver fjerde. Det viser ny optælling.

Særlig i godt vejr dropper både sejlerne og fiskerne redningsvesten. Men ifølge Søsportens Sikkerhedsråd sker flertallet af de alvorlige ulykker i stille vejr - i 2013 og 2014 var det 88 procent af alle ulykker, skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Spørger man sejlerne og fiskerne, svarer 94 procent at de har redningsveste ombord til alle, men det er altså ikke altid, at de bliver brugt, fortæller sekretariatsleder i Søsportens Sikkerhedsråd, Sten Emborg, til Frederiksborg Amts Avis.

Netop Søsportens Sikkerhedsråd har i en ny og omfattende undersøgelse - den største herhjemme - kortlagt, hvor mange fiskere og sejlere, der bærer redningsvest, når de sejler ind og ud af de danske havne.

Optællingen er foretaget i 15 havne fordelt over hele landet og inkluderer 1.970 både.

- 55 procent af personerne ombord bærer redningsvest, og vi kan se, at der eksisterer en form for social påvirkning. Når én person ombord bærer redningsvest, bærer alle ofte redningsvest, hvilket ses i 46 procent af bådene. I 39 procent af tilfældene er der ingen, der bærer vest på bådene. Så det betyder altså noget, at én ombord går forrest og tager vesten på, siger Sten Emborg til avisen.

Derfor opfordrer han til, at bådejeren tager ansvar og sørger for, at der der er redningsveste til alle ombord - og at de bliver taget i brug, når både lægger fra kaj.

- Vi ser samtidig en tendens til, at det er sejlerne, der oftest bruger vest. Knap tre ud af fem sejlere havde redningsvest på, mens det var godt hver fjerde fisker. Ofte begrunder fiskerne det med, at det begrænser deres bevægelsesfrihed, mens sejlerne ikke ser vesten som nødvendig, når vejret er godt. Men man kommer ikke uden om, at de udsætter sig selv for en unødig risiko ved at undlade redningsvesten, siger Sten Emborg.

En anden sejlivet myte er, at der ikke sker ulykker i godt vejr.  Det får ifølge Frederiksborg Amts Avis en stor del til at droppe vesten, når vejrforholdene er gode.

Men ifølge Søsportens Sikkerhedsråd sker flertallet af de alvorlige ulykker netop i stille vejr. I årene 2013 og 2014 var det 88 procent af alle ulykker.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik