Se videoen: Tivolis historiske fødselsdag går verden rundt

Tivolis historiske fødseldag er ikke en begivenhed der kan nøjes med stor national interesse. Millioner af udenlandske seere følger også med.

De har svært ved at få armene ned hos Tivoli i disse dage. Og det har ikke noget med forlystelserne at gøre.

Faktisk har Tivoli fået, hvad de betragter som en sen fødselsdagsgave i anledning af den historiske 175 års fejring. Dagen har nemlig ikke kun fået stor opmærksomhed herhjemme, men nyheden er også gået verden rundt, hvor millioner har fulgt med i festlighederne.

quote Omtalerne omkring fødselsdagen er ærlig talt kommet lidt bag på os

Torben Plank, pressechef hos Tivoli

Kavalkade af fødselsdagsbilleder

Billeder fra fødselsdagens mange kendte gæster, fødselsdagsfyrværkeriet og havens kendetegnende lysende springvandshow er for eksempel blevet sendt i bedste sendetid hos flere tyske TV-stationer og er nået ud til mere end seks millioner seere. 

En særlig fødseldagsgæst har også trukket millioner af seere til skærmen i Australien. Klip med Kronprinsesse Marys besøg til fødselsdagen er blevet sendt hele 171 gange på Australiens nationale og regionale stationer.

- Den store opmærksom og omfanget af omtalerne omkring fødselsdagen er ærlig talt kommet lidt bag på os, siger pressechef hos Tivoli Torben Plank.

I USA blev fødselsdagsklip vist på nyhedskanalen CNBC, og i Kina er man ifølge Tivoli også gået all-in på dækningen, hvor adskillige kinesiske nyhedsmedier har bragt nye og gamle billeder.

Al opmærksomheden har uden tvivl være god reklame for Tivoli og ikke mindst Danmark i udlandet, mener pressechefen.

- Med den store opmærksomhed fra de mange tv-stationer fra nord til syd, øst til vest håber Tivoli naturligvis at det vil inspirere flere turister til at besøge Danmark og opleve Carstensens Have, siger Torben Plank

Se en bid af den internationale dækning her:

Billederne er leveret af Tivoli.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik