Se video fra skyderi ved Magasin: Uskyldig kvinde blev ramt

Københavns Politi offentliggører nu overvågningsmateriale fra et koldblodigt skyderi ved Magasin i Lyngby. Skudepisoden hænger sammen med otte andre i oktober.

Det vrimler med julehandlende, da der pludselig bliver affyret skud foran Magasin i Lyngby i november.

En ukendt gerningsmand skyder ind i en menneskemængde, der er på julegaveshopping, og rammer en uskyldig kvinde i skulderen.

quote Der er ingen tvivl om, at skyderiet har rod i bandemiljøet.

Torben Svarrer, vicepolitiinspektør ved Københavns Politi til TV 2 Lorry

Hans skud var tiltænkt tre personer, der opholdte sig foran Sticks n' Sushi ved siden af Magasin. En af de tre personer blev ramt.

Det er over tre måneder siden, at skudepisoden chokerede Lyngby. Nu viser Københavns Politi en hårrejsende overvågningsvideo i håb om at få nye oplysninger i sagen.

- Først ser man gerningsmanden, der løber igennem en allé, inden han affyrer skuddene. Derfter ser man kvinden, der tilfældigt bliver ramt i skulderen, siger Torben Svarrer, vicepolitiinspektør ved Københavns Politi til TV 2 Lorry.

Bander skyder på hinanden på kryds og tværs

Politiet har i fundet frem til gerningsvåbnet, der blev kastet i en hæk ikke langt derfra, men gerningsmanden er stadig ukendt for politiet.

Men en ting er politiet sikre på: Skyderiet er banderelateret.

- Der er ingen tvivl om, at skyderiet har rod i bandemiljøet. Vi nævner ikke de forskellige grupperinger, fordi billedet af banegrupperingerne er så broget, at det bare bliver mere forvirrende, siger Torben Svarrer til TV 2 Lorry.

Til spørgsmålet om skyderierne skyldes en bandekonflikt, svarer han: - Det er på kryds og tværs det hele.

Otte skyderier i Storkøbenhavn er relaterede

Politiet arbejder ud fra en teori om, at skyderiet ved Magasin i Lyngby har relation til yderligere otte skyderier i Storkøbenhavn i oktober og november. Hvordan skyderierne hænger sammen, har Torben Svarrer ikke yderligere kommentarer til.

Se hvilke skyderier her:

Den 1. oktober blev 16-årig skudt i Nordvestkvarteret: 

Det er denne bil, som gerningsmanden kører væk i.
Det er denne bil, som gerningsmanden kører væk i.
Foto: Station 2 Efterlyst

Klokken 22.00 standsede en hvid cabriolet foran en gruppe unge på Magistervej i  Københavns Nordvestkvarter. En mand steg ud af bilen og skød mod mændene, der løb fra stedet.

En 16-årig dreng blev skudt i højre lår og underben.

Den 2. oktober blev en mand dræbt i en kiosk i Nordvestkvarteret: 

De to biler på billedet har kørt tæt på kiosken på Emdrupvej. Særligt den ene af de to biler, håber politiet at nogen kan genkende, da den mangler en pynteliste ned langs førersiden.
De to biler på billedet har kørt tæt på kiosken på Emdrupvej. Særligt den ene af de to biler, håber politiet at nogen kan genkende, da den mangler en pynteliste ned langs førersiden.
Foto: TV 2 Efterlyst

Dagen efter løb en 21-årig mand ind i en kiosk på Emdrupvej i Københavns Nordvestkvarter. Lige i hælene på ham fulgte en mand, der skød den 21-årige på klods hold.

Han døde senere af sine kvæstelser på hospitalet.

Et 49-årig vidne blev skudt i ryggen af en medgerningsmand, da han flygtede fra stedet. Han var i livsfare, men overlevede

Den 6. oktober rammes mand af skud i sin bil i Ishøj

Tæt på midnat kørte en mand ved Ågården i Ishøj. To biler kørte op på siden af ham og skød mod ham. Han blev ramt, men var ikke i livsfare.

Den 6. oktober skydes mand i Hvidovre

Knapt et døgn efter blev der affyret skud mod to personer i Hvidovre. Begge personer rammes i benene.

Vidner ser to mænd læbe hen til en VW Touran, der holder i tomgang tæt på. Politiet håber, at nogen har set de to personer.

Den 22. oktober skydes der mod en gruppe foran en bagerforretning

Politiet håber, at nogen kan genkende gerningspersonen, der har en lidt særlig kropsbygning.
Politiet håber, at nogen kan genkende gerningspersonen, der har en lidt særlig kropsbygning.
Foto: TV 2 Efterlyst

Om eftermiddagen hyggede en gruppe unge sig foran en bagerforretning i Tingbjerg på Ruten 14.

Pludselig løb en person hen mod gruppen og skød mod dem. To personer blev ramt af skuddene, men kom ikke alvorligt til skade. 

Den 27. oktober på Bisiddervej skydes en mand i en kiosk

En mand blev ramt af skud i en kiosk på Bisiddervej i Københavns Nordvestkvarter. Manden overlevede, men var slemt tilredt. 

Det er denne bil, som gerningsmændene forulykker i.
Det er denne bil, som gerningsmændene forulykker i.

En bil kørte fra stedet, men kørte galt ved krydset ved Tagensvej og Lygten. Gerningsmændene flygtede fra stedet.

Dorphs Allé den 27. november

Den sidste skudepisode skete ved en vandpibecafé på Dorphs Allé i Taastrup den 27. november omkring klokken 20.

Her sad en gruppe mænd, da en bil kørte hen til caféen, to personer steg ud og skød gennem glasfacaden på cafeen.

En enkelt mand bliver ramt i benet. En mand som, ifølge politiet, ikke har noget at gøre med konflikten. (Kilde: TV 2 Efterlyst)


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik