Flere fodgængere stoppede op foran Frederiksberg Rådhus lørdag, hvor en særlig melodi lød fra klokketårnet. Foto: FCK TV

Se video: FC København hyldes med klokkespil

I en video på F.C. Københavns YouTube-kanal kommer man med helt op i tårnet hos klokkenisten. Se den længere nede i artiklen.

20 titler. 11 danmarksmesterskaber. 16 superliga-sejre. Otte pokaltitler. Fire gange ’The Double’ – og som den eneste klub nogensinde to i træk.

Listen over FC Københavns meritter er alenlang.

Og denne weekend kan klubben fejre, at det er 25 år siden, Kjøbenhavns Boldklub og B 1903 gik sammen om eliteoverbygningen FC København.

Læs også FCK fejrer 25 år: ”Det er Nordens bedste klub”

Det blev blandt andet fejret på Frederiksberg Rådhus lørdag med en særlig hyldest fra klokketårnet, fordi løverne har træningsanlæg i kommunen.

Klokkenist har fremført masser af klassikere

I flere år har man spillet forskellige, kendte melodier fra tårnet.

Således har forbipasserende blandt andet kunnet høre temaet fra 'Frækkere end politiet tillader', 'X-files' samt folkevisen 'I skoven skulle være gilde'  i krydset mellem Gammel Kongevej og Allegade. 

Alligevel måtte flere stoppe op lørdag, da 70'er-melodien 'I don't like mondays' af the Boomtown Rats lød ud over pladsen. 

Læs også Ingen måler sig med løverne: Udbygger vanvittig rekord mod Brøndby

FCK-hymnen 'Det fede net - Vi elsker FCK' er nemlig skrevet over den sang. Og hvis du ikke kom forbi pladsen lørdag, så har du i nedenstående video mulighed for at høre, hvordan det lød, da klokkenisten Joanna Stroz fortolkede den. 

Til dem, der vil synge med

Det er kampdag, klokken den er kvart i bold, jeg tager FC trøjen på
og selvom tøsen tigger om et søndagsknold så siger jeg "NEJ, nu må jeg gå"
Nu der kun en ting der tæller, det må enhver da ku forstå,
her eksisterer (kun FC), her regerer (kun FC), nu handler det om FCK åh åh åh åh.
Op at stå, vi elsker FC, op at stå, vi elsker FC, op at stå, vi elsker fc, vi er for rå, åh åh ååh ååh åååh.
For vi FCK, lå lå lå, lå lå lå, lå lå lå, lå lå lå, lå lå lå, lå lå lå,
Nu der kun en ting der tæller, det må enhver da ku forstå, h
er eksisterer (kun FC) her regerer (kun FC) nu handler det om FCK åh åh åh åh op at stå,
vi elsker FC, op at stå, vi elsker FC, op at stå, vi elsker FC, vi er for rå, åh åh ååh ååh åååh.
For vi FCK lå lå lå, lå lå lå, lå lå lå, lå lå lå, lå lå lå,
lå lå lå, lå lå lå, lå lå lå, lå lå lå, lå lå lå, lå lå lå, lå lå lå.
Vi elsker, vi elsker, vi elsker FC. Vi elsker, vi elsker, vi elsker FC.
Vi elsker, vi elsker, vi elsker FC. Vi elsker, vi elsker, vi elsker FC.
Vi elsker, vi elsker, vi elsker FC.
Vi elsker, vi elsker, vi elsker Parken.
Vi elsker, vi elsker, vi elsker fodbold.
Vi elsker, vi elsker, vi elsker FCK!

'I don't like mondays' af the Boomtown Rats fra 1979: