Vindstød af stormstyrke og forhøjet vandstand på vej til Nordsjælland

De kraftigste vindstød rammer Nordjylland først, men vil senere bevæge sig til større dele af landet.

Et hidsigt lavtryk løber torsdag nord om Danmark og sender et område med kraftig blæst ned over landet.
TV 2 Vejret har derfor varslet om vindstød af stærk storm i Nordjylland, og stormstød til Kattegatøerne, Nord- og Vestsjælland samt Bornholm.
Det rammer Nordsjælland mellem 13.00 og 19.00 torsdag.

Varslingskort. Vindstød torsdag 27. januar.
Varslingskort. Vindstød torsdag 27. januar.
Foto: TV 2 Vejret


Ved Thyborøn er der til morgen målt vindstød af stormende kuling, som er niveauet lige under storm. Hvis middelvinden når storm, er det første gang i knap to år, der bliver målt storm i Danmark. Sidste gang var 29. marts 2020.


I morgen og formiddagstimerne er det især i Nordjylland, det kraftige blæsevejr huserer.

I eftermiddag vil det fortsat være med stormstød i Nordjylland, og området med kraftig blæst udvider sig til et større område.

Kattegatøerne og Nordsjællands kyst vil opleve et tiltagende blæsevejr med stormstød som følge.

Prognose af vindstød klokken 14.
Prognose af vindstød klokken 14.
Foto: TV 2 Vejret
Prognose af vindstød klokken 18.
Prognose af vindstød klokken 18.
Foto: TV 2 Vejret

I aftentimerne aftager vinden i Jylland, men det er fortsat meget blæsende. Der kan stadig forekomme stormstød, og i nat aftager vinden yderligere.

Prognose af vindstød klokken 22.
Prognose af vindstød klokken 22.
Foto: TV 2 Vejret

Det kraftige blæsevejr skubber vand ned gennem Kattegat, så vandstanden kan stige til knap en meter over det normale ved Nordsjællands kyst.

Når vinden aftager fredag, vil vandstanden stige længere mod syd i De Indre Danske Farvande. 

Ved Lillebælt ventes vandstanden i Jylland og på Fyn at nå mellem 100 og 115 centimeter over det normale fredag eftermiddag.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik