Se strækningerne: Her kommer der nye stærekasser op

På to strækninger i Hovedstadsområdet vil bilisterne fra næste år få kontrolleret deres fart af fastmonterede stærekasser.

På Roskildevej i Albertslund og Måløv Byvej i Måløv skal der fra næste år opsættes stærekasser for at overvåge bilisternes fart.

quote Formålet med fartkontrol er at forebygge ulykker.

Ole Birk Olesen, Transportminister, LA

Det sker som led i et pilotprojekt, hvor 20 kameraer fra politiets fotovogne i stedet bruges til at opsætte stærekasser på farlige vejstrækninger.

Det skriver Transport-, Bygning-, og Boligministeriet. 

Foran hver stærekasse på Roskildevej og Målev Byvej vil bilisterne blive advaret med skilte om, at der er fartkontrol forude.

- Formålet med fartkontrol er at forebygge ulykker. Ikke at skrabe penge ned i statskassen, siger transportminister Ole Birk Olesen, LIberal Alliance. 

Vejdirektoratet og Rigspolitiet har i samarbejde udpeget i alt 11 vejstrækninger ud fra, hvor der i dag bliver kørt for stærkt og sker mange trafikulykker. 

- For de 11 vejstrækninger gælder, at farten har spillet en rolle for de ekstra mange ulykker, der har været på de her veje. Vores forventninger er, at folk vi sænke hastigheden der. Så det her vil helt sikkert øge trafiksikkerheden. Men kører man for hurtigt, så får man en bøde, og så lærer man nok at sænke farten næste gang, siger Ole Birk Olsen.

Positive erfaringer fra udlandet

En række andre europæiske lande har ifølge Transport-, Bygning-, og Boligministeriet positive erfaringer med stærekasser, hvor bilister naturligt sætter farten ned på det pågældende sted – også næste gang, de passerer stærekassen. 

- Fartkontrollen skal derfor i høj grad fokusere på de farlige strækninger, og det er ikke alle steder, hvor politiets fotovogne er det rette redskab til det, siger Ole Birk Olesen. 

Fra 100 til 80 fotovogne

Indtil videre har der været 100 bemandede fotovogne på vejene. Men nu fjernes 20 af fotovognene, som altså bliver "omsat" til stærekasser.

Og det kan være, at flere skal følge efter.

- Hvis det derfor viser sig, at disse stærekasser samlet set har den ønskede effekt, kan vi skalere pilotprojektet op og omdanne endnu flere fotovogne til stærekasser, siger Ole Birk Olesen. 

Vejdirektoratet forventer, at stærekasserne kan tages i brug på de udvalgte strækninger i begyndelsen af det nye år.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik