Overblik fra BUPL Se om din kommune planlægger at spare hos de helt små

Mange kommuner i TV 2 Lorrys område lægger op til besparelser for de 0-5-årige i de kommende kommunale budgetter. Herunder kan du se, om din kommune er en af dem.

Budgetforhandlingerne er i fuld gang i de fleste af landets kommuner, og spørger man pædagogernes landsforbund BUPL, tegner der sig et trist billede.

Mange af landets kommuner står nemlig overfor at skulle gennemføre besparelser, og et af de områder, der er i spil i flere kommuner, er børneområdet.

Det fremgår af en gennemgang, BUPL's lokale foreninger har foretaget af hver kommunes budgetforslag.

I TV 2 Lorrys sendeområde lægger 12 kommuner op til ikke at ændre på budgettet for børneområdet.

Syv kommuner lægger op til at tilføre midler til området, mens 15 kommuner lægger op til at gennemføre besparelser.

Formand i BUPL Storkøbenhavn Michael Egelund siger:

- Det er sgu et paradoks, når vi ser, at der er en stor indkomst og en stor mængde økonomi i vores land, men at den ikke også tilfalder den offentlige sektor, og det er det, som vi kommer til at mærke her. Det er sgu ikke rimeligt.

Ifølge BUPL vil konsekvenserne af besparelserne der lægges op til spænde over en dårligere normering, flere lukkedage, ringere vikardækning, kortere åbningstider og en tidligere overgang fra vuggestue til børnehave, hvis de gennemføres.

Herunder kan du se, hvad din kommune lægger op til på børneområdet.

(Tallene kommer fra kommunernes sparekatalog, hvor der endnu ikke er indgået budgetforlig. Nogle kommuner har dog allerede indgået et budgetforlig - blandt andet Fredensborg Kommune - hvorfor tallet her ikke er fra sparekataloget, men fra forliget. Artiklen her er sidst opdateret den 19. september kl. 15.20 ud fra BUPL's oversigt, der løbende opdateres.)

Disse kommuner lægger op til besparelser på børneområdet:

Albertslund: -1,3 mio. kr.
Allerød: -0,6 mio. kr.
Ballerup: -1,5 mio. kr.
​​​​​​Dragør: -1,9 mio. kr.
Frederikssund: -7,51 mio. kr.
Furesø: -0,7 mio. kr.
Gribskov: -2,7 mio. kr.
Halsnæs: -4,9 mio. kr.
Hillerød: -0,8 mio. kr.
Hvidovre: -8,84 mio. kr.
Høje-Taastrup: -2,5 mio. kr.
Ishøj: -0,32 mio. kr.
Køge: -0,63 mio. kr.
Lejre: -2,7 mio. kr.
Rødovre: -0,8 mio. kr.
​​​​

Disse kommuner lægger op til at budgettet på børneområdet forbliver uændret:

Gentofte
Gladsaxe
Greve
Helsingør
Hørsholm
Lyngby-Taarbæk
Roskilde
Rudersdal
Solrød
Stevns
Tårnby
Vallensbæk

Disse kommuner lægger op til at tilføre midler til børneområdet:

Brøndby: 0,6 mio. kr.
Egedal: 0,27 mio. kr.
Frederiksberg: 3,28 mio. kr.
Glostrup: 0,14 mio. kr.
Herlev: 3 mio. kr.
Fredensborg: 2,2 mio.kr.
København: 5,3 mio. kr.
​​​

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik