00:54

Her bliver TV 2 Lorrys journalist hacket.

Så nemt er det: Her bliver TV 2 Lorry hacket

En IT-ekspert viser, hvor let ens computer kan bliver overtaget.

Efter en journalist på MetroXpress i går fortalte, hvordan han var blevet afpresset, fordi nogle havde hacket hans webcam, er sikkerhed på nettet igen blevet aktuelt.

Det er nemlig relativt let for hackere at få adgang til vores computere.

Nu har jeg fuld adgang til din computer. Og nu kan jeg faktisk gøre lige, hvad jeg har lyst til

Jan Kaastrup, IT-ekspert, CTO, CSIS

Jan Kaastrup arbejder til daglig med IT-sikkerhed og er rådgivende medlem af Europols Europæiske Cybercrimecenter.

Han har indvilget i at demonstrere, hvordan man kan overtage en computer.

Læs også Størst risiko for hacking i Hovedstadsområdet: Sådan sikrer du dig

Fuld adgang

I videoen i toppen af artiklen sender han en mail med et falsk link til vores journalist, Sebastian Bindesbøll Møller.

Journalisten klikker på linket og kommer til noget, der ligner tv2lorry.dk.

Men siden er en klon, og Jan Kaastrup har derefter adgang til Sebastian Bindesbøll Møllers computer.

- Nu har jeg fuld adgang til din computer. Og nu kan jeg faktisk gøre lige, hvad jeg har lyst til, siger Jan Kaastrup i videoen.

IT-eksperten kan for eksempel aflure koder, tjekke e-mails eller som i videoen se med via computerens kamera.