Se med: Årets Fantastiske Fællesskab afsløres i aften

Efter tre ugers afstemning afslører TV 2 Lorry i aften, hvem der har vundet 50.000 kr. og titlen som årets Fantastiske Fællesskab i Lorryland.

Hele TV 2 Lorrys nyhedsudsendelse i aften kl. 19.30 vil stå i frivillighedens og fællesskabets navn. I dag, på den officielle Frivillig Fredag, har vi inviteret alle de ti nominerede fællesskaber fra vores konkurrence Fantastiske Fællesskaber til prisoverrækkelse på Frederiksberg. Du kan følge showet direkte på TV 2 kl. 19.30 eller streame live her

Det har været tre uger, hvor tusindvis af sms-stemmer er strømmet ind til de nominerede fællesskaber; DFUNK Madmekka, Frederikssund Vikingespil, Græsted Veterantræf, Høje Taastrup Bokseklub, INSP!, Roskilde Issvømmer Forening, Publikumsorkestret, Troopers of Charity, Tune IF og Tårnby Bi.

I aften bliver det afsløret, hvem af dem, der skal have 50.000 kroner med hjem og samtidig går videre til landsfinalen.

I landsfinalen skal det vindende fællesskab dyste mod syv andre fællesskaber, der har vundet prisen i de øvrige syv TV 2 regioner i landet. Igen foregår afstemningen via sms, og afstemningen åbner 15. oktober. Portrætter af alle otte landsfinalister vil kunne ses på tv2lorry.dk/ff fra 15.oktober - og her vil du også kunne se, hvordan du stemmer på det, eller de fællesskaber, som du mener skal vinde landsprisen på 100.000 kroner. Vinderen af landsfinaleprisen afsløres 3. november, hvor alle otte TV 2 regioner sender live fra prisoverrækkelsen, som finder sted i Kulturværftet i​ Helsingør.

Fantastiske Fællesskaber er sat i verden af de otte TV 2 regionerne, Lokale og Anlægsfonden og Tuborgfondet. Målet er at hylde de mange fællesskaber vi har i Danmark, skabe synlighed om de ting vi gør sammen - og ikke mindst inspirere flere til at være med i et fællesskab.

Se alle de nominerede i TV 2 Lorrys sendeområde her


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik