00:41

1 af 2

Se målet der går verden rundt

En spiller fra FC Holtes seniorhold går i øjeblikket verden rundt. Det spektakulære mål er indtil videre set af 12 millioner mennesker på verdensplan.

- Hvad laver han?! bliver der spurgt i videoen et splitsekund før Anton Egholm scorer et spektakulært mål, der i øjeblikket går sin sejrsrunde i de sociale medier verden over.

FC Holtes seniorhold også kaldet Team X var i efterårsferien på træningstur i Tyrkiet. Her scorede Anton Egholm et såkaldt Rabona-mål, der betyder at han scorer ved at skyde med den ene fod bag om støttebenet.

Klippet er delt på FC Holtes egen Facebookside, det er vist på bold.dk, flere store europæiske sportssites har vist det, og så har sitet The Sport Bible, som har 7,5 millioner følere også vist det. Indtil videre har 12 millioner mennesker set det. Har du set det? Hvis ikke kan du se det her.