Se listen: Så få timer er skøjtehallerne åbne for offentligheden

Åbningstiderne i Ørestad Skøjtehal har mødt kritik fra både borgere og politikere. Men skøjtehallen er langt fra den eneste, der er nærig med isen efter arbejde og skoletid.

Efter den officielle invielse af Ørestad Skøjtehal er folk røget til tasterne på Københavns Kommunes Facebook-side. 

Mange er nemlig utilfredse med åbningstiderne, der ikke tilgodeser de almindelige familier, fordi der næsten kun er adgang i arbejds- og skoletid.

- Vi skal finde ud af, hvordan vi får rettet det her, så både foreningerne og offentligheden får meget mere glæde af den her hal, siger medlem af Kultur- og Fritidsudvalget Michael Gatten ( Radikale Venstre) til TV 2 Lorry i dag. 

Men Ørestad Skøjtehal er langt fra den eneste skøjtehal, der prioriterer foreningslivet, altså ishockeyhold og kunstskøjteløbere, over offentligheden. 

TV 2 Lorry har undersøgt åbningstiderne i sendeområdet, og der er stor forskel på, hvor tilgængelige hallerne er for fritidsskøjteløbere.

Skøjtehallerne er rangeret nedenfor med den mest åbne skøjtehal øverst. 

Offentlige åbningstider i skøjtehaller

Frihedens idrætcenter: Skøjtehallen i Hvidovre - 44 timer og 30 minutter (23 timer og 15 minutter udenfor arbejdstid)
Mandag til fredag fra klokken 12.00 til 16.15
Mandag også fra klokken 18.30 til 23.00
Torsdag også fra klokken 19.00 til 23.00
Lørdag fra klokken 10.30 til 16.15
Søndag fra 12.00 - 17.00 og 18.00 - 22.00

Ørestad Skøjtehal - 27 timer og 45 minutter (9 timer udenfor arbejdstid)
Mandag til fredag mellem 12.00 og 15.45
Tirsdag også fra 20.30 til 23.00
Lørdag mellem 19.30 og 23.00
Søndag mellem 14.45 og 17.45
(Helligdage fra klokken 10.00 til 15.00)

Hørsholm Skøjtehal - 17 timer og 45 minutter (5 timer og 15 minutter udenfor arbejdstid)
Mandag til fredag fra klokken 10.00 til 12.30
Torsdag fra klokken 20.00 til 22.15
Søndag fra 15.00 til 18.00

Østre Skøjtehal - 16 timer og 15 minutter (2,5 timer udenfor arbejdstid)
Mandag til fredag mellem 12.00 og 14.45
Lørdag er lukket
Søndag mellem 14.00 og 16.30

Herlev Skøjtehal - 9 timer og 30 minutter (6 timer udenfor arbejdstid)
Tirsdag og torsdag fra klokken 13.00 til 14.45
Lørdag fra 19.00 til 22.00
Søndag fra 15.00 til 18.00

TV 2 Lorry har kategoriseret åbningstider efter normal arbejdtid, som timer efter 16.00 i hverdagene og alle åbne timer i weekenden.
Københavns nye og længe ventede skøjtehal åbnede i weekenden. Men knap en uge gammel møder hallen nu stor kritik fra skuffede københavnere.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik