Se listen: Her sælger folk hurtigst boligen

8 ud af ti får solgt deres villa i løbet af det første år, efter de har sat den til salg. På landsplan sker flest hurtige salg i Region Hovedstaden.

Når sælgeren har besluttet at sætte villaen til salg, så er beslutningen ofte ledsaget af drømmen om, at den bliver solgt hurtigt. For når beslutningen er taget, vil de fleste også gerne lægge flytteplaner og købe nyt.

Heldigvis går det hurtigt for langt de fleste. Den gennemsnitlige salgstid på huse i Danmark er omkring seks måneder, og fælles for 8 ud af 10 sælgere er, at de sælger villaen på under et år. Det gør sig især gældende for boligejere i Region Hovedstaden, viser nye tal fra Boligsiden.dk.

- 83 procent af alle solgte villaer i Danmark i de seneste 12 måneder er solgt på mindre end et år. Det vidner om en god gennemstrømning i markedet, og det er godt for både køber og sælger, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk.

Flest hurtige salg i Region Hovedstaden

Bor du i Region Hovedstaden er der imidlertid endnu flere, der får solgt villaen hurtigt. Således sker 92 procent af alle villasalg her i løbet af det første år, mens Region Syddanmark har landets laveste andel med 78 procent.

- Der er kun meget små forskelle mellem fire af regionerne, mens Region Hovedstaden skiller sig lidt ud med den klart højeste andel. Og ser vi nærmere på de enkelte kommuner, er der nogle steder i hovedstadsområdet, hvor næsten alle villaer bliver solgt hurtigt. I Tårnby Kommune bliver hele 98 procent af villaerne handlet på under et år, siger Birgit Daetz.

Til sammenligning ligger Københavns Kommune på 96 procent, mens Aarhus Kommune har en andel på 90 procent. De laveste andele har sælgerne i Læsø og Struer kommuner. Her bliver henholdsvis 52 og 59 procent af villaerne solgt på under et år.

Top 5: Kommuner med størst andel af villaer solgt på under et år

1 .Tårnby: 336 villaer solgt inden for et år svarende til 98,2 %
2. Hvidovre: 347 villaer solgt inden for et svarende til 97,5 %
3. Albertslund: 63 villaer solgt inden for et år svarende 96,9%
4. Herlev. 122 villaer solgt inden for et år svarende til 96,8 %
5. Ishøj: 79 villaer solgt på et år svarende til 96,3%

Kilde: Boligsiden.dk

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik