Standardvillaen - Bygget mellem 1960 og 1990 - er på 130 til 150 kvadratmeter - og med meget forskellig pris alt efter beliggenhed. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen / Scanpix

Se listen: Enorme prisforskelle på standardhuset

Boligsiden har regnet ud, hvad standardprisen for et hus i landets kommuner er - og hvor priserne er steget mest.

En standardvilla. Det er ifølge Boligsiden.dk et hus på mellem 130 og 150 kvadratmeter, bygget i perioden fra 1960 til 1990. Men derefter ophører begrebet standard meget hurtigt - for afhængig af hvor i landet huset ligger, så er der enorme forskelle på, hvad det koster, hvis man vil købe det og flytte ind i det.

Boligsiden a/s har undersøgt priserne på standardhusene i landets kommuner, og ikke helt overraskende, så viser undersøgelsen, at de dyreste huse ligger i hovedstadskommunerne.

På landsplan koster gennemsnitshuset 1.737.473 kroner - men det tal dækker over store udsving. Hvis man tager huset og planter det på en grund i Gentofte Kommune, så vil det typisk koste knap 6 millioner kroner - men tager man det samme hus og tryller det til Lemvig - vil der stå 600.000 kroner på Til Salg-skiltet.

Læs også Markant fremgang: Flere køber ejerlejligheder i København

I TV 2 Lorrys sendeområde er det Halsnæs, der kan byde på det billigste gennemsnitshus - her koster det nemlig 1.396.435 kroner.

 -Indimellem er det værd at overveje, om det giver mening at udvide det område, man ønsker at bosætte sig i. Der kan i hvert fald være mange penge at spare ved at flytte over en kommunegrænse eller flytte lidt længere væk fra landets største byer, og her kan priserne for en standardvilla være et godt pejlemærke for områdets generelle prisniveau, siger Birgit Daetz, der er kommunikationsdirektør hos Boligsiden.dk

Det koster standardvillaen i din kommune

Albertslund: 2.516.623 kr
Állerød: 2.853.287 kr.
Ballerup: 2.995.173 kr.
Brøndby: 2.724.479 kr.
Dragør: 3.397.146 kr
Egedal: 2.455.008 kr.
Fredensborg: 2.646.289 kr.
Frederiksberg (ikke opgjort, da der er for få handler til en statistik)
Frederikssund: 1.975.233 kr.
Furesø: 3.517.393 kr
Gentofte: 5.909.002 kr (DYREST)
Gladsaxe: 3.747.417 kr.
Glostrup: 3.161.072 kr.
Greve: 2.699.057 kr
Gribskov: 1.704.898 kr
Halsnæs: 1.396.435 kr (BILLIGST)
Helsingør: 2.661.481 kr
​Herlev: 3.617.353
Hillerød: 2.365.326 kr
Høje-Taastrup: 2.566.335 kr.
Hørsholm: 3.546.883 kr
Hvidovre: 2.971.568
Ishøj: 2.419.888 kr.
Køge: 2.028.156 kr
Lejre: 1.639.897 kr
Lyngby-Taarbæk: 4.814.624 kr.
Roskilde: 2.460.470 kr
Rudersdal: 3.892.429 kr
Rødovre: 3.091.909 kr.
København: 4.110.170 kr
Rudersdal: 3.892.429 kr
Solrød: 2.767.858 kr.
Stevns: 1.675.453 kr.
Tårnby: 3.206.501 kr
Vallensbæk: 2.869.697 kr.
(Kilde: Boligsiden.dk)

Hvis man så ser på, hvor meget husene er steget i perioden 2015-2016,  er der en hovedstadskommune, der rager højt i vejret.

Det er Herlev , som er den kommune i landet, der har haft de næsthøjeste stigninger. Men mange andre kommuner i hovedstadsområdet har også haft markante pristigninger.

Her er priserne steget mest

Bornholm           25,9 %
Herlev                  18,0 %
Rødovre              16,0 %
Glostrup              13,1 %
Fredensborg     10,7 %
Allerød                    9,2 %
Høje-Taastrup     7,7 %
Furesø                      7,6 %
Tårnby                      7,0 %
Ballerup                  6,8 %
(Kilde: Boligsiden.dk)

 

Læs også Husejere i Lorrys område skummer bolig-fløden