Sådan så amfiteatret ud, da det var færdigt søndag den 3. juni. Foto: Privatfoto

Se før og efter: Ildsjæle bygger selv amfiteater i nedlagt grusgrav

En gruppe ildsjæle i Ølsted har bygget deres egen friluftscene, hvor der før bare var en nedlagt grusgrav.

Her ses scenen, der er godt 35 kvadratmeter stor. Foto: Privatfoto

Det er godt at have drømme. Men drømme i sig selv fører ingen vegne, hvis ikke man gør noget ved dem.

Det ved de i Ølsted ved Frederiksværk, hvor en gruppe af initiativrige ildsjæle ad flere omgange har demonstreret, at de gør noget ved tingene. 

Senest er en nedlagt grusgrav ved hjælp af hårdt arbejde og færdigheder blevet omdannet til et amfiteater, der skal bringe kultur til byen. 

- Det er en ting jeg har drømt om i mange år. Ja, så var der også andre, der syntes, det var en god ide, siger Henning Holbek, der er formand for Ølsted Borgerforening.

Læs også Anonyme helte giver millioner til ny hal af egen lomme

I et par år har han og en gruppe af frivillige slidt for at virkeliggøre drømmen. En drøm, som ikke kun handlede om at skaffe penge til projektet.

Nogen skulle jo også klare selve byggeriet. Og det gjorde de.

"En fed sommerscene"

Lørdag kunne de se deres hårde arbejde bære frugt.

Ølsteds nye friluftsscene blev indviet med en dag med dans, sang og med masser af publikum på tilhørerpladserne. 

Borgmesteren i kommunen var selv på scenen og spille en sang.

- Udover det er en fed sommerscene, vi har fået herude, så er det også et sted, man kan samles om her i Ølsted. Derudover er det noget, der er groet fra bunden. Det, synes jeg, bare er fantastisk, siger borgmesteren i Halsnæs, Steffen Jensen, Socialdemokratiet.

Læs også Frivillig holdt fest for gamle: Reimar overraskede plejehjem

Her kan du se forskellen fra da byggeriet lige var begyndt til i dag:

Friluftsparadis

Men scenen er ikke det eneste, som ildsjælene har fået stablet på benene. 

Få hundrede meter derfra ligger der et lille fristed med en naturlegeplads, et madpakkehus og shelters, som de byggede for fire år siden.

- Det er så flot og så fantastik, og alle bogere i Halsnæs Kommune burde benytte sig af det, siger en af deltagerne og byboerne Bente Pedersen. 

Læs også Ugedagbog fra manden, der skabte et nødherberg på 24 timer

Åbningen af Ølsteds nye samlingspunkt kunne ikke være gået bedre, mener Henning Holbek.

- Jeg synes, det har været rigtig godt, og selv vejret har været med os. Det kan ikke være bedre, siger han.

Foreningen har foruden en masse frivillige arbejskraft skaffet lidt over 300.000 kroner til projektet. Mærsk og Nordea har sammen doneret 90.000, kommunen har givet 90.000, og så kommer de resterende 125.000 fra private. 

Her ses udviklingen af byggeprojektet i den nedlagte grusgrav:

  Foto: Privatfoto

  Foto: Privatfoto

  Foto: Privatfoto

  Foto: Privatfoto