Impactfarm er et hypereffektivt landbrug midt i byen. Det er et toetagers væksthus på omkring 50 kvadratmeter, der kan producere mellem hele tre og seks tons afgrøder om året. Afgrøderne bliver dyrket lodret i flere etager helt uden jord. Foto: Human Habitat

Frederiksberg Forsyning har i alt 10 elbiler, der kan levere strøm tilbage til elnettet. Foto: Andreas Hein

1 af 2

Se de gode klimaidéer: Din computer kan få strøm fra elbiler

På Frederiksberg kan elbiler levere strøm tilbage til elnettet. Det er blot ét af de 54 projekter fra hovedstadsområdet, som er indstillet til en plads i Realdanias kommende publikation Klima100.

Frederiksberg Forsyning har de sidste to år været lidt af en sensation. De er nemlig den første virksomhed i verden, der leverer strøm fra deres biler tilbage til elnettet.

Når montørerne er færdige med at arbejde, kører de deres elbiler til særlige ladestandere, som ikke kun kan oplade, men også sende strøm fra bilerne og tilbage i elnettet. 

Det er smart, for lige efter fyraften er der mange mennesker, der laver mad, ser fjernsyn eller sidder på deres computere. Det betyder, at vindmøller og andre klimavenlige energikilder ikke kan følge med, men så hjælper strømmen fra elbilerne lidt på regnskabet.

Elbilerne bliver koblet til en særlig ladestander ved hjælp af et kabel. Foto: Andreas Hein

Det sætter en dæmper på de varmekraftværker, der kører på fuldt blus om aftenen, og dermed også en dæmper på CO2-udledningen.

Til gengæld lader bilerne op om natten, hvor de fleste sover og der derfor er grøn strøm i overskud. 

Den smarte løsning er så genial, at den er blevet indstillet som kandidat til rapporten Klima100, der samler de 100 bedste klimaløsninger hos danske kommuner. Om den ender blandt de bedste 100 løsninger, ved vi først den 23. maj, hvor Realdania i samarbejde med klimarådgivningsorganisationen Sustainia løfter sløret for de udvalgte projekter.

Læs også Støjende fabrik i win-win situation: Mindre larm og mere grønt

Ud over at hylde de kommuner, der går forrest i klimakampen, skal Klima100-kampagnen, håber Realdanias filantropidirektør Anne Skovbro, at andre kommuner - og måske også udlandet - vil lade sig inspirere af de allerede gennemteste klimatiltag.

- Nye løsninger inden for affaldshåndtering, kollektiv trafik, klimasikring og grøn drift og byggeri af kommunale bygninger er noget af det, der virkelig gør en forskel på klimaregnskabet, siger hun i en pressemeddelelse om Klima100. 

01:03 Luk video

Tre andre smarte løsninger, som er indstillet til Klima100

Der er mange flere forslag til rapporten om de geniale løsninger, end de 100, der er plads til. Her er tre af de andre forslag.

Impact Farm, København

Impact Farm er et hypereffektivt landbrug midt i byen. Det er et toetagers væksthus på omkring 50 kvadratmeter, der kan producere mellem hele tre og seks tons afgrøder om året.
Afgrøderne bliver dyrket  lodret i flere etager helt uden jord.

Væksthuset er selvforsynende med energi fra vind og sol og med opsamlet regnvand. Vandet cirkuleres i et lukket system, der bruger op til 90 procent mindre vand end et almindeligt landbrug. 

Alle materialer er genanvendelige og så vidt muligt bæredygtigt produceret. Derudover er det lille urbane landbrug designet, så det let kan skilles ad. Det er bygget op omkring en skibscontainer og kan pakkes ned og flyttes til et nyt sted. På den måde kan det let flyttes til et nyt sted og på den måde inspirere rigtig mange mennesker til at dyrke fødevarer lokalt i byerne.

Energitjek, Helsingør

I Helsingør kan borgerne få et energitjek af deres bolig. Det skal motivere borgerne til at energirenovere og for eksempel skifte oliefyret ud med en mindre forurenende varmekilde.

Målene med energirenoveringsprojektet er, at der gennemføres 100 energitjek, at der energirenoveres 50 boliger inden for 1-2 år, og at energiforbruget per bolig reduceres i gennemsnit 8.000 kWh. For at maksimere effekten af indsatsen følger kommunens energirådgivere op på energitjekket.

Kommunen henvender sig også til borgerne igennem “skrot dit oliefyr”-møder og tilbyder desuden en online energiberegner.
Kommunen regner med, at tiltaget vil reducere udledningen af drivhusgas med det, der svarer 780 tons CO2 per år. 

Klimacykler, Furesø

130 klimacykler er blevet fordelt mellem kommunens arbejdspladser, og kommunen har gennem kampagner opfordret ansatte til at køre mindre i bil i arbejdstiden og tilskyndet børn og forældre til at cykle til og fra skole og arbejde.

Derudover træner børnene deres cykelfærdigheder på en mobil cykelbane, der går på tur mellem Furesøs daginstitutioner og mindre skoleklasser.

Som et vigtigt led i projektet har en række udviklingshæmmede fået et ansvarsfuldt og lønnet job i cykelværkstedet Pedalartisten. De står blandt andet for at flytte den mobile cykelbane rundt i kommunen og for at give cyklerne et sikkerhedstjek og eventuelt reparere dem. K

Klimacyklerne er nemlig eftertragtede og har kørt op mod 63.000 km per år. Projektet har været en stor succes, og 6.000 børn og deres forældre har deltaget i mere end 400 cykeluger.

33 procent af de børn og forældre, der ikke cyklede i forvejen, har i forbindelse med projektet erstattet bilen med cyklen, og atmosfæren er blevet sparet for drivhusgasser, der svarer til 11 ton CO2 om året.