Se billederne: En bypark vokser frem

Ørestad Bypark lever en stille og fredelig tilværelse midt i det fremadstormende Ørestad. Nu kan den fejre 10 års fødselsdag.

Den københavnske bydel, Ørestad, har de sidste mange år lidt af gevaldigt vokseværk. 

Der er blevet bygget for milliarder af kroner, og det ene højhus efter det andet pisker op af jorden. 

Men midt i det hele ligger en fredet grøn oase, hvor det eneste, der kommer op af fra undergrunden, er græs og langsomtvoksende træer. Ørestad Bypark blev officielt indviet i 2008, men allerede tilbage i 1998 blev de første streger slået. I 2003 blev det første spadestik taget. 

Mange har gennem årene sat deres aftryk på Byparken. Udviklingen er foregået i et samarbejde mellem By & Havn, GF Ørestad City, GFS Ørestad, beboere, foreninger og professionelle rådgivere, og er et godt eksempel på, hvordan ansvaret for udviklingen af Ørestad lige så stille skiftet hænder undervejs. Det skriver By & Havn i en pressemeddelelse. 

I starten stod By & Havn alene for udviklingen, men med tiden blev ejerskabet overdraget til Grundejerforeningen Ørestad City. 

- Byparken er et rigtig godt eksempel på, hvordan vi udvikler Ørestad. I begyndelsen ejede By & Havn området, og sikrede, med ønsker fra beboerne, at der blev etableret en god og robust bypark. I takt med at Byparken blev klar til brug, overdrog vi ansvaret til grundejerforeningen, som i dag arbejder videre med udviklingen. En by bliver aldrig færdig og det gør en park heller ikke, og ved at gøre det på denne måde kan grundejerne rundt om Byparken selv præge, hvad der både er deres egen baghave og bydelens park, siger Jens Kramer Mikkelsen, adm. direktør i By & Havn.

Den 16. juni bliver Ørestad Bypark fejret fra kl. 13-16.

Tidslinje

2008: Byparken indvies

2010-2011: 100 nye ”gamle” træer plantes i Byparken, så den får mere højde og drøjde, og fem store træer flytter fra Kgs. Nytorv til Byparken. Hundegården kommer til, der etableres flere stier og Harvey Martins stålfigurer bliver de første kunstværker i Byparken.

2012: Københavns Kommune bidrager med kunstgræsbanen. Jorden drænes og forbedres, så regnvand bedre kan trænge ned.

2013: Legeøen etableres og boldområdet i det nordvestlige hjørne udbygges.

2015: Byparken får endnu et kunstværk. Dan Grahams unikke glasskulptur gør, at man både kan se igennem den, se sig selv og hele byparken reflekteret i pavillonens særlige spejlglas.

2015-2017: Sammen med SLA arkitekter udvikler grundejerforeningen en ny og opdateret plan for Byparken, der bl.a. arbejder med en ”vildere” natur og større biodiversitet. Frugtlommen etableres i denne periode, og området omkring den nord/sydgående sti inklusiv lommeparker i begge ender udvikles med mange nye træer, buske, lav beplantning og belysning.  Beplantningen vil med tiden danne et løvtag hen over stien.

2018: Byparken fylder 10 år og fejres.

Kilde: By & Havn

 

2003
2003
Foto: By & Havn
2004
2004
Foto: By & Havn
2005
2005
Foto: By & Havn
2006
2006
Foto: By & Havn
2007
2007
Foto: By & Havn
2008
2008
Foto: By & Havn
2009
2009
Foto: By & Havn
2010
2010
Foto: By & Havn
2011
2011
Foto: By & Havn
2012
2012
Foto: By & Havn
2015
2015
Foto: By & Havn
2016
2016
Foto: By & Havn
2017
2017
Foto: By & Havn
2018
2018
Foto: By & Havn

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik