Se billeder: Københavnsk hotel er det tredje 5-stjernede i Danmark

Manon les Suites, der åbnede for et års tid siden, kan nu officielt kalde sig et fem-stjernet hotel.

Udefra ser den grå og anonyme bygning ikke ud af meget. Men træder man indenfor i det tidligere HK-hus, der ligger ud mod Gyldenløvesgade og Nyropsgade i Indre København, venter en eksotisk og luksuriøs overraskelse.

Nu endda en fem-stjernet overraskelse.

Her gemmer sig nemlig hotel Manon les Suites, som har fået fin anerkendelse i den officielle europæiske klassifikation, Hotelstars Union. Det skriver brancheorganisationen Horesta i en pressemeddelelse.

Værelse hos Manon Les Suites
Værelse hos Manon Les Suites
Foto: Pressefoto

Bag hotellet står kæden Guldsmeden Hotels, der i alt driver 11 hoteller i Danmark, Norge, Tyskland, Frankrig, Island og Bali.

- Vi er så stolte og glade i dag, og kan slet ikke vente med at storforkæle vores gæster. Manon les Suites er et fantastisk sted at være, og den perfekte ramme om den ekstra skønne oplevelse, som vi gerne vil dele ud af, siger direktør i Guldsmeden Hotels, Sandra Plesner Weinert.

At få tildelt fem stjerner er da også noget ret specielt i dansk sammenhæng.

Hotellet er nemlig blot det tredje officielt klassificerede danske hotel med 5 Stjerner. De andre to er Hotel Mariott i og Radisson Collection Royal Hotel, mens Hotel d’Angleterre som det eneste hotel herhjemme har opnået den endnu finere klassifikation, 5 Stjerner Superior. Alle hotellerne ligger i København.

Tagterasse hos Manon Les Suites.
Tagterasse hos Manon Les Suites.
Foto: Pressefoto

"Vi viser, hvad vi kan"

Med det nyeste stjernedrys kan Danmark markere sig endnu mere over for kræsne udlandske turister, lyder det fra Horesta:

- Når vi skal sælge Danmark til et højtforbrugende segment af turister fra udlandet, er det vigtigt at vise, hvad vi kan byde på. Ikke alene i form af restauranter, kultur og attraktioner men også i form af topklassehoteller, og her er stjernerne et kvalitetsstempel, siger Kirsten Munch Andersen, der er Danmarks øverste ansvarlige for Hotelstars. 

- Online-brugeranmeldelserne er meget subjektive, og de bygger på, hvad gæsterne havde af forventninger på forhånd. Hotelklassifikationen er objektiv og dermed forbrugerens garanti for, at en række faciliteter og serviceydelser forefindes på hotellet. Derfor fungerer de to rigtig godt i samspil.

HVORNÅR TILDELES FEM STJERNER?

  • Døgnåben reception med flersproget personale
  • Betjent parkeringsservice
  • Portner 
  • Rummelig reception med flere siddepladser.
  • Personlig hilsen til hver gæst med blomster eller en gave på værelset.
  • Minibar og tilbud om mad og drikke via room service døgnet rundt.
  • Plejeprodukter 
  • Computer med internet på værelset efter anmodning.
  • Safety box
  • Strygeservice (med returnering inden for en time), skopudsningsservice
  • Sengeredning om aftenen
  • Mystery guesting/anonym kvalitetskontrol 

Oversættelse af Hotelstars kriterier
Manon Les Suites har også et fitnesscenter.
Manon Les Suites har også et fitnesscenter.
Foto: Pressefoto

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik