Sass Larsen til julefrokost med rockerven

Ekstra Bladet kan i dag afsløre Henrik Sass Larsen (S) i en ny og overraskende rockerforbindelse.

Mindst en gang har toppolitikeren ladet sig opvarte af den stærkt rockerrelaterede forretningsmand Bo 'BIBO' Hansen.

I Køge har Bo Hansen siden 2003 været kendt og berygtet for sine tætte forbindelser til rockerklubben Bandidos. Og i en årrække har han været involveret i flere stærkt omstridte forretninger.

Senest har Carlsberg således slået hånden af Bo 'BIBO' Hansens virksomhed Logida A/S. En intern revisionsrapport, som bryggeriet har fået lavet, afslørede nemlig, at der er fejl for et større millionbeløb i afregningerne mellem Carlsberg og Bo Hansens virksomhed.

Og det er samme Bo Hansen, som Henrik Sass Larsen plejede festlige forbindelser med i 2009 til en kæmpe julefrokost arrangeret af Bo 'BIBO' Hansen.

- Jo, jeg har været til en julefrokost, hvor jeg blev inviteret. Det er, hvad jeg har haft med det at gøre, siger Henrik Sass Larsen i dag til Ekstra Bladet.

- Det var Tommy Kamp, der inviterede mig med, forklarer han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik