SAS venter normal trafik i løbet af onsdag

Ventetiden op til jul ser ud til at være slut i denne omgang for tusindvis af rejsende.      

SAS forventer, at flytrafikken på de store internationale ruter normaliseres i løbet af onsdagen, således at tusindvis af passagerer enten kan komme af sted på ferie eller hjem for at fejre jul.      - Det skulle gerne slå igennem allerede fra morgentimerne, siger pressechefen i SAS, Mikkel Thrane.
      Optimismen henter SAS primært i London, hvor en lukket landingsbane i Heathrow ventes genåbnet senest onsdag morgen.
      - Trafikken mellem London og København, Stockholm og Oslo Skandinavien har været reduceret med to tredjedele, og det kan selvfølgelig mærkes, tilføjer pressechefen.
      London har de seneste dage været den store stopklods i den internationale lufttrafik.
      - Men også i Paris og Frankfurt var der tale om kaotiske forhold. Heldigvis giver de seneste meldinger grund til at tro, at trafikken til og fra disse lufthavne ligeledes vil normaliseres i løbet af onsdagen, fortæller Mikkel Thrane.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik