SAS satser milliarder på miljø

I takt med at skandinaverne tager på stadig flere flyrejser, er udledningen af drivhusgassen CO2 vokset. Således er SAS-koncernens CO2-udslip steget med mere end 40 pct. fra 2000 til 2006.

Men med en ambitiøs miljøstrategi vil SAS nu knække
kurven, skriver Morgenavisen Jyllands-Posten fredag.»Målet er at
øge antallet af passagerer med 4-5 pct. om året, men alligevel
reducere det samlede CO2-udslip,« forklarer Martin Porsgaard,
miljøchef i SAS-koncernen.

På længere sigt er det målet at nå
bæredygtig luftfart helt uden CO2-påvirkning i
2050.Initiativerne er beskrevet i en miljøstrategi, der skal
behandles på SAS-bestyrelsens næste møde senere på måneden.
Inden da vil SAS ikke afsløre de præcise mål.

Tidligere på ugen
forpligtede Air France/KLM sig til en CO2-neutral vækst frem mod
2012 og at nedbringe udslippet pr. passager med 17 pct. i samme
periode.»Vores plan er mindst lige så ambitiøs. I planen
beskriver vi et mål på langt sigt mod 2050, et mål på
mellemlangt sigt mod 2020 og et mål på mere kort sigt,«
forklarer Martin Porsgaard.

For SAS kan den helt store
miljøforbedring finde sted omkring 2014. På det tidspunkt er
helt nye generationer af fly parat, og da har SAS planlagt at
bruge store milliardbeløb på at udskifte den nuværende
brændstofslugende flåde med nye fly, der bl.a. er konstrueret
med højeffektive motorer og bygget af letvægts kulfibre.En andet
element i planen er brug af biobrændstof til fly.

»Det kræver,
at der er producenter, som kan forsyne branchen med alternative
brændstoffer,« siger Martin Porsgaard.SAS har da også god grund
til at se kritisk på selskabets udledning af CO2. Mens
gennemsnittet blandt de internationale flyselskaber i dag ligger
på 102 g CO2, hver gang en passager flyver én km ligger
SAS-gennemsnittet på omkring 140 g.»Det skyldes, at SAS flyver
flere korte ture.

Det største forbrug har man under flyets
opstigning,« siger Martin Porsgaard.Flyselskabernes organisation
IATA forventer, at den gennemsnitlige CO2-udledning vil falde
med 25 pct. frem mod 2020 - altså fra 102 til 76 g CO2 for hver
passagerkilometer.

»Vi skal være mere ambitiøse end
gennemsnittet. Derfor skal vores reduktion være større end 25
pct.,« fastslår Martin Porsgaard.Flybranchen står i dag for
omkring 3 pct. af den samlede udledning af drivhusgasser.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik