SAS fløj med farlige fly i årevis

Først fandt SAS skjult rust i 25 ud af 27 Dash 8-fly. Nu viser en ny undersøgelse, at den også var gal med et filter i landingsstellet. Det skriver Politiken.SAS har i flere år intetanende fløjet rundt med 27 Dash 8-fly, der havde alvorlige, men skjulte konstruktionsfejl.

Efter to nødlandinger med Dash
8-fly i september i fjor afsløredes det, at 25 af de 27 fly
havde rustskader i landingsstellet. Nu viser en opgørelse fra
SAS, at også det hydrauliske system i landingsstellet på de
fleste fly har været defekt.

Indtil videre er 18 ud af 27 fly
undersøgt, og på 16 af flyene er der konstateret defekte eller
helt manglende filtre. Og i mindst to tilfælde viste det sig, at
en pakning i filteret - en såkaldt O-ring - havde forvildet sig
ind i det hydrauliske system.SAS havde ingen chancer for at
opdage hverken rust eller defekte filtre.

Rusten sad inden i en
særlig arm, som kun skulle inspiceres efter godt ti års brug af
flyet - SAS fik sine fly i 2000. Det europæiske
luftfartsagentur, EASA, som typegodkender de fly, der flyver i
Europa, blev 10. januar i år i en mail med dokumentation
orienteret om, at SAS har fundet defekte filtre i næsten alle
fly.

Orienteringen kom fra det danske Statens Luftfartsvæsen
(SLV), som i øjeblikket varetager formandskabet for de tre
skandinaviske landes tilsyn med SAS. SLV havde, før SAS fandt de
mange fejl, vurderet, at der var tale om en konstruktionsfejl.
Allerede dengang sagde EASA efter et møde med bl.a. Dash
8-flyets fabrikant, canadiske Bombardier, at havariet 27.
oktober i Kastrup skyldtes en enkeltstående fejl og altså ikke
havde betydning for andre Dash 8-fly. Nu er der så fundet
defekte filtre i næsten alle de undersøgte SAS-fly. Men EASA
ændrer ikke holdning.

Allerede 11. januar, dagen efter mailen
fra SLV, svarede EASA's tekniske direktør i en mail, at »de
fundne fejl kun vil være kritiske i kombination med
vedligeholdelsesfejl.« EASA afviser stadig, at der er tale om en
konstruktionsfejl, men tilføjer dog, at »Bombardier uanset det
arbejder på at forbedre designet på filteret«.

SLV fastholder
over for Politiken, at der er tale om en konstruktionsfejl:»De
skandinaviske luftfartsmyndigheder er ikke enige i EASA's
synspunkt«, siger Per Veingberg, teknisk chef i SLV, til
Politiken. Han siger, at havariet 27. oktober skyldtes det
defekte filter, som er konstrueret forkert. SAS ønsker ikke at
kommentere den nye undersøgelse, og det lykkedes i går ikke at
få Bombardier i tale.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik