Sangerinde på boligjagt med musikvideo

Sangerinde tager utraditionelle midler i brug for at skaffe tag over hovedet til sig selv og sine døtre

Hun  spiller Maude og fire andre kvinder i Korsbæk på Bakken, hun er mor til to døtre - og så mangler hun tag over hovedet fra 15. juli. Og hvad gør man så? Når man er professionel sangerinde, så ligger svaret måske ligefor - for Pernille Petersson fra Espergærde skrev en sang og den deler sig ligenu flittigt på Facebook.

-Jeg var ude og gå en tur og tænkte over, hvad jeg skulle gøre. Og så kom det til mig - skriv en sang. Jeg skyndte mig hjem og gik i gang,  og så tog det faktisk ikke ret lang tid, fortæller Pernille Petersson til TV 2 Lorry.

Gennem gode venner fik hun hjælp til indspilning af musikken, mens andre hjalp med filmoptagelserne - og kort tid efter lå resultatet klar: En musikvideo med Pernille og hendes to døtre, hvor hun synger om drømmeboligen - et hyggeligt sted med plads til tre.

-Jeg fik et tilbud i går, og jeg vil tage ud og kigge på det, men det er måske nok lidt for dyrt for mig. Det kan være, vi kan bo der midlertidigt, fortæller Pernille Petersson. -Der er også et boligselskab, der har kontaktet mig. De har ikke noget ligenu, men siger, at der da må kunnef indes en løsning.

Hendes to døtre er 15 og ni år gamle, og boligjagten blev indledt efter en skilsmisse, som betyder, at de skal ud af deres hus til juli. Og selv om Pernille Peterson har job i Korsbæk på Bakken og i perioder arbejder som pædagogmedhjælper, så er sangindtægterne ikke så stabile, at hun  bare kan gå ud og købe sig en bolig. Derfor besluttede hun at prøve den lidt utraditionelle Facebook-løsning.

 

 

 

 

 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik