Sammenbrud i 1813-forhandlinger

Flere måneders forhandlinger om en ny akutordning mellem Region Hovedstaden og de praktiserende lægers organisation PLO kollapsede i eftermiddag.

Forhandlinger er dermed endt uden resultat, og der kommer aktuelt ingen løsning på manglen af praktiserende læger i forbindelse med 1813-ordningen.

1813-telefonen har været et stridspunkt siden oprettelsen af ordningen i januar 2014 - hvor ordningen blandt andet har medført lange ventetider og øget pres på hospitalernes akutmodtagelser.

Stridens kerne er, at lægerne ønsker at stå med ansvaret for ordningen, mens regionen har tilbudt lægerne at være konsulenter på lige vilkår med andre ansatte i akuttelefonordningen. Men ingen af parterne ønskede altså at give sig.

I en pressemeddelelse siger Regionsrådsformand, Sophie Hæstorp Andersen, at hun er skuffet på borgernes vegne, men stadig fortrøstningsfuld.

- Selvom jeg ærgrer mig over den manglende aftale, er jeg glad for de mange gode forslag, som er kommet ud af forhandlingerne. Derfor vil jeg hurtigt indkalde partierne bag Akuttelefonen 1813 til at se på, hvilke løsninger vi kan sætte i spil. Det handler om svartiderne, men også om at styrke kvaliteten og gøre en indsats for arbejdsmiljøet for de ansatte på Akuttelefonen, siger Sophie Hæstorp Andersen.

Ifølge PLO-formand Christian Freitag har begge parter været optaget af at finde en løsning til gavn for borgerne.

- Vi har haft en god forhandling i en tillidsfuld tone, og vi forlader hinanden uden at smække med dørene. Vi må dog konstatere, at vi ikke er enige om den overordnede ramme. Vi har tilbudt regionen en helhedsløsning, hvor vi overtager ansvaret for telefonvisitationen og behandling, siger Christian Freitag.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik