Samarbejde for 250 millioner kroner

Rensning af spildevand for sundhedsskadelige lægemidler, hospitalssenge der er lettere at rengøre og sansefødestuer indrettet med dynamisk farvet lys, beroligende lyd og levende billeder.

Det er blot tre af 63 igangværende projekter, som Region Hovedstaden arbejder sammen med over 100 private virksomheder om. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Se indslag her fra Den Internationale Metropol om "Fremtidens hospitaler"

Siden Region Hovedstadens i 2009 satte fokus på innovation ved at etablere et såkaldt Center for Sundhedsinnovation, er antallet af projekter mere end tredoblet, så der nu i alt er offentlig-private innovationssamarbejder (OPI) for op imod 250 millioner kroner.

Det glæder Lars Gaardhøj (S), formand for Region Hovedstadens Klima- og grøn vækstudvalget:

- Som en stor arbejdsplads ser vi det som vores pligt at indgå i innovative partnerskaber. På den måde løser vi konkrete problemer for borgerne og personalet samtidig med, at vi skaber job og øger landets eksportmuligheder, siger Lars Gaardhøj.

Størstedelen af projekterne foregår i sundhedsvæsenet, men også på miljøområdet og i regionens igangværende hospitalsbyggerier spirer samarbejdslysten. Og der er nye projekter i støbeskeen.

- I vores 2014 budget har vi også sat penge af til et Videnscenter for Hjælpemidler til mennesker med handicap, som skal samarbejde med universiteter og private virksomheder. Og vi vil med base på Herlev Hospital udarbejde et servicekoncept med udbringning af mad til kræftpatienter, fortæller Lars Gaardhøj.

Regionsrådet i Region Hovedstaden skal den 17. december tage stilling til en handlingsplan for 2014 og 2015, der skal konkretisere ambitionerne i regionens innovationspolitik, som blev vedtaget for et år siden.

En af målsætningerne er at inspirere regionens ledere og medarbejdere til i højere grad at have øje for, hvordan endnu flere gode idéer fra afdelingen med hjælp fra private virksomheder kan omsættes til konkrete tiltag til gavn for patienter og pårørende.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik